For mindre end tre år siden var Bakkebo forsynet med rumfølere og alarmer på døre og vinduer. Alt, hvad der kunne låses, blev låst. Der var utallige skrevne og uskrevne regler og procedurer for både beboere og medarbejdere, og rækken af konsekvenser ved brud på reglerne var lang.
Bakkebo er Sødisbakkes afdeling for domfældte og et bo- og udviklingstilbud for otte yngre mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med en dom om anbringelse eller tilsyn.
”Tidligere var der ikke meget dialog, men afregning ved kasse et, hvis reglerne blev brudt. Beboerne blev sendt på værelset, eller tilladelser til udgang og andre goder blev inddraget. Det hele kørte meget på belønning og straf,” siger Christina Stryhn, der har været socialpædagog på Bakkebo i næsten to og et halvt år.
Tidligere var mange af medarbejderne på Bakkebo ufaglærte, mens de i dag først og fremmest er socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter.
”Reglerne og procedurerne skreg til vores faglighed. Vi ville gerne give noget andet, men kunne ikke, fordi vi var låst af reglerne,” siger Christina Stryhn.
Reglerne røg ud
I dag er reglerne og procedurerne erstattet af refleksioner over egen praksis. Ændringerne begyndte gradvis i 2007, hvor Sødisbakke valgte at arbejde efter Gentle Teaching, som er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige relationer. Her er det helt centralt, at den professionelle omsorgsperson reflekterer over sin egen evne til at vise nænsomhed, varme og kærlighed – uden betingelser.
”Der er kun en ting, som vi kan skrue på, og det er vores egen praksis. Det begynder med os selv. Og nu arbejder vi ud fra en tanke om, at beboerne altid gør deres bedste i situationen – og så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre,” siger socialpædagog og afdelingsleder på Bakkebo, Jørn Rod Jensen.
Tidligere tog Bakkebos medarbejdere udgangspunkt i regler og procedurer – i dag tager de udgangspunkt i hver enkelt beboer.
”Vi arbejder meget med relationer, der har fundament i tryghed og tillid, men også at vise kærlighed ved f.eks. berøring. Vi ser og hører hver enkelt, og hvor hver enkelt beboer tidligere skulle tilpasse sig en kasse, så tilpasser vi i dag kassen til hver enkelt beboer. Beboerne lærer ikke noget af at blive straffet – men af gode relationer. Og vi skal være der for dem, både når de har det godt og når de har det skidt,” siger Christina Stryhn.
For medarbejderne var et af de allerførste skridt mod en ny praksis at gennemgå de mange regler og procedurer:
”Vi endte faktisk med at kassere stort set alle reglerne. Nu ser vi beboerne som enkle individer, vi ser på, hvad hver enkelt har med i bagagen, og hvad hver enkelt evner, og så indgår vi aftaler med hver enkelt,” fortæller Marianne Søndergaard, der er social- og sundhedsassistent på Bakkebo.
Øver sig stadig
Den nye pædagogiske praksis har resulteret i store forandringer blandt medarbejderne.
”Først var det svært at give slip på det gamle, men nu har vi meget mere tillid til hinanden, vi har en bedre dialog og reflekterer over vores praksis. Der er ingen, der bliver vrede over, at aftalerne med beboerne er individuelle og meget fleksible, og derfor hurtigt kan ændres,” siger Marianne Søndergaard.
Christina Stryhn uddyber:
”Vores fokus på beboerne er blevet positivt og anerkendende – hvor vi tidligere kunne have en tendens til at fokusere på det negative og de kompetencer, som beboerne manglede – så fokuserer vi i dag på de gode historier om beboerne, de gode relationer og det, der lykkes og fungerer. Over for kollegerne er det også blevet tilladt at spørge og være nysgerrig over for, hvordan de griber arbejdet an, mens vi tidligere måske slog hinanden i hovedet med regler og procedurer.”
Medarbejderne er bl.a. blevet klædt på til de mange omvæltninger gennem kurser i Gentle Teaching, neuropædagogik og konflikthåndtering.
”Alligevel har det været en stor omvæltning, og vi øver os stadig og vil fortsat gøre det, for vi bliver aldrig færdige, men udvikler os konstant. Omvæltningen har klart været sværest for medarbejderne, for det hænger jo i murstenene, hvordan vi plejede at arbejde,” siger Jørn Rod Jensen.
Fakta:
Gentle Teaching bygger på en filosofi om, at mennesker fungerer bedst, når de føler sig sikre, engagerede, kærlige og elskede. Meget problemadfærd forandrer sig, når medarbejderne flytter fokus fra konflikter og magtudøvelse til ressourcer og relationer. Medarbejderne skal tale respektfuldt med og om beboerne. De skal række kærligt ud efter mennesket og ødsle med kærtegn og kærlige handlinger.
Væk med låsene
I takt med indførelsen af et nyt menneskesyn forsvandt også alarmerne på Bakkebo, og låsene blev pillet af en dag, hvor en medarbejder spurgte sine kolleger om, hvad der egentlig ville ske, hvis de ikke var der?
”Vi fjernede låsene, og det skete der intet ved – det var blot med til at forbedre kontakten til beboerne, der nu bliver mødt med tillid og ikke kontrol. Og generelt forsøger vi hele tiden at udvikle os og gøre op med vanetænkning,” siger Jørn Rod Jensen.
Opgøret med vanetænkningen har resulteret i betydelige ændringer for beboerne på Bakkebo. Tidligere gik Bakkebo f.eks. under navnet Bankebo – måske fordi medarbejderne anvendte magt over for beboerne flere gange om ugen. I dag har der ikke været anvendt magt på Bakkebo i over to år. Den nye pædagogiske tilgang har også betydet, at der sker en langt større udflytning af beboere fra Bakkebo.
”Vi er blevet nysgerrige på beboernes drømme. Medarbejderne har fået troen på, at Bakkebo er en platform, som beboerne skal videre fra og have deres egen lejlighed, i gang med en uddannelse osv. Udviklingshæmmede domfældte har på landsplan en tilbagefaldsprocent på op mod 90. Tidligere endte vores beboere også ofte med at få skærpet deres dom, mens de var på Bakkebo, men i dag kommer de videre i livet,” siger Jørn Rod Jensen.
