Fra at være en markering af en højaktuel arbejdskamp om basale rettigheder bliver 1. maj på mange måder opfattet som en festdag for fagbevægelsen i dag. En festdag kan være udmærket, men vi skal nægte at reducere den til det, for nok har vi opnået mange rettigheder, men at tro de lever bestandigt vil være en naiv tilgang.
Når vi ser os omkring, ser vi især håndværkerfagene blive udfordret af spekulanters misbrug af udenlandsk arbejdskraft, som er i landet illegalt, til en elendig løn og kummerlige levevilkår. Vi ser kommunerne have meget stor opmærksomhed på frivilligt arbejde inden for det sociale område, og det skyldes ikke alene et ønske om at give borgerne bedre service. Den kommunale økonomi er presset, og det udfordrer det danske velfærdssystem og de mennesker, der arbejder på området. Lige syd for den danske grænse ser vi et arbejdsmarked, hvor vikaransættelser bliver mere og mere udbredt, nogle gange med timelønninger på helt ned til 7 kr. i timen.
Man kunne finde andre eksempler på, hvordan arbejdsmarkedet bliver mere og mere udfordret, der er nok af dem.
Lad os se 1. Maj som en dag, hvor vi igen begynder at samles for at markere, at det forsat er et stort flertal af danskerne, som er afhængige af de vilkår, man har som lønmodtager, og at der er rettigheder, der skal beskyttes og udvikles. Lad det samtidig være en markering af at de, som har deres på det tørre, forsat kan bekymre sig om, at det ikke er et vilkår for alle. Der er masser, som har brug for fællesskabet.
Så måske kunne haven få lov at ligge brak denne dag, forretningerne stå lidt tomme, og så kunne vi mødes til 1. maj arrangementerne for at markere, at der forsat er fællesskab og solidaritet i Danmark
Fra kredsen sender vi besked ud med angivelse af, hvor I kan møde kredsbestyrelsesmedlemmer og fællestillidsrepræsentanter.
God 1. maj til jer alle.
(Udgivet den 7. april 2014)
