Peter Kristensen mener, at han fik interessen for at hjælpe andre med sig hjemmefra. Han voksede op i et hjem, hvor der altid var plads til både landstrygere og gorillarunger, og han er flasket op med, at det vigtigste, man kan gøre i livet, er at tage sig af mennesker og dyr, som har brug for ens støtte.
”Min far var ansat i Aalborg Zoo, så udover at mine forældre altid bød landstrygere og andre udsatte mennesker indenfor, fungerede vores hjem også som midlertidigt hjem for dyrebørn fra zoologisk have,” siger Peter Kristensen, der som skoledreng en gang blev forhindret i at tage i skole af gorillaungen Willy, som ville have hans selskab.
”Den ville ikke lade mig gå, og så sad vi to og spiste bananer sammen hele dagen. Den næste dag fik jeg en seddel med i skole om, at jeg havde været syg. Det var altså for svært at forklare, at en gorillaunge ikke ville lade mig gå i skole,” fortæller han.
Arbejder for samme mål
Den rummelighed, som han havde med i bagagen hjemmefra, genkendte han i socialpædagogikken, som han meget tidligt blev interesseret i. Allerede som stor skoleknægt deltog han i et aftenskolekursus i socialpædagogiske emner, og i 1985 blev han færdiguddannet socialpædagog fra det socialpædagogiske seminarium Råens Minde, der lå på Hasserisvej i Aalborg.
Fakta:
Peter Kristensen markerer sit 25 års jubilæum som fagligt valgt ved en reception i forbindelse med TR-mødet på Hotel Scandic i Aalborg den 1. december fra kl. 13-16.
”Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle være socialpædagog, og jeg synes stadig, at det er det fineste job i verden at give støtte til folk, som har brug for det,” siger Peter Kristensen.
Som færdiguddannet socialpædagog arbejdede han på forskellige institutioner for udsatte unge og bl.a. også på ungdomspsykiatrisk afdeling i Aalborg. Han blev hurtigt tillidsrepræsentant, for han kunne ikke lade være med at blande sig. Efter fem år som socialpædagog blev han i efteråret 1990 valgt som faglig sekretær i Socialpædagogerne Nordjylland og i 1998 blev han valgt som formand.
”Uanset om man er i marken som socialpædagog eller på kredskontoret som fagligt valgt, så arbejder man for det samme mål, som handler om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for at udføre et godt stykke pædagogisk arbejde. Rammerne for det socialpædagogiske arbejde er helt afgørende for kvaliteten af vores arbejde med borgerne,” siger han.
Fra autonom til dokumentation
Med 25 år på kredskontoret har Peter Kristensen kunnet følge udviklingen inden for det socialpædagogiske arbejdsfelt tæt, og der er sket store forandringer undervejs.
For 25 år siden var faget meget autonomt – socialpædagoger kunne selv vælge deres redskaber og metoder og bestemte selv, hvordan de kom fra a til b. Mens kravene til dokumentation og faglighed er nogle helt andre i dag, fortæller han.
Samtidig er synet på handicappede borgere også skiftet, så de ikke bare skal inddrages mest muligt i beslutningerne om deres liv, men rent faktisk har samme rettigheder som andre, og selv er eksperterne i deres eget liv.
”Det ligeværdige syn på handicappede borgere er en meget positiv udvikling. Det er en svær balance og daglig udfordring for socialpædagoger at finde den vej, hvor vi er ligeværdige med borgerne, og dermed hverken begår magtovergreb eller omsorgssvigt. Men selvom det er svært, så er det utroligt vigtigt,” siger Peter Kristensen, der også mener, at de øgede krav til dokumentation af det socialpædagogiske arbejde er et fremskridt.
”Det har ikke bare været et ønske fra arbejdsgiverne, men også fra os selv, da det er et godt redskab til at holde fagligheden højt og udvikle den,” siger han.
Mere fokus på arbejdsmiljø
Der er også sket meget med socialpædagogernes arbejdsmiljø de seneste 25 år. Tidligere var der en forventning om, at man som socialpædagog kunne tåle lidt mere end de fleste, og derfor indberettede man ikke, hvis man fx fik et par på hovedet.
”Det har haft sin pris, for mange er blevet nedslidte og har ikke fået hjælp i situationer, hvor de havde brug for det. I dag har arbejdsmiljøet fået et andet fokus, og flere har lært vigtigheden af at indberette arbejdsskader,” siger Peter Kristensen.
Han oplever også, at der er kommet et øget fokus på, at valg af pædagogiske metoder kan være med til at minimere risikoen for trusler og vold.
”Men det handler naturligvis også om, hvilke ressourcer der er til rådighed på arbejdspladserne, ligesom det er vigtigt at vi som faglig organisation kvalificerer vores medlemmer til at arbejde med arbejdsmiljøet,” siger han.
Lokal løns fallit
Når det handler om løn- og ansættelsesforhold for socialpædagoger, oplever Peter Kristensen til gengæld ikke, at udviklingen har været særlig positiv. Tidligere blev alt bestemt fra central hold, men så blev der indført lokal løn.
”Vi har så sandelig ikke fået det visionære og dynamiske lønsystem, som vi håbede på. Til gengæld har det givet mange frustrationer, og mange steder er det en kamp blot at få udmøntet de lokale lønkroner. Lokal løn har spillet fallit, for der er ikke den objektivitet i det, som der skal være,” siger han.
Når det handler om de decentrale forhandlinger om arbejdstiden, så er arbejdspladserne generelt bedre til at løse den opgave, men nogle glemmer fagligheden og arbejdsmiljøet og fokuserer kun på borgerne, når arbejdstiden skal tilrettelægges.
”Det kan jeg godt forstå sker. Men det er vigtigt, at man ikke taber arbejdsmiljøet og fagligheden på gulvet, for man kan heller ikke alt det gode, hvis man selv brænder ud,” siger han.
Professionel organisation
Det er ikke kun socialpædagogernes arbejdsforhold, der har forandret sig de seneste 25 år – det har Socialpædagogerne Nordjylland også. For 25 år siden var der cirka 1.500 medlemmer i kredsen, og i dag er der 5.300. I dag består kredskontoret ikke blot af en formand, tre faglige sekretærer og en deltids kontordame, men også af fire faglige konsulenter, en fuldtidsansat HK-assistent og en kontorleder.
Medlemsfremgangen har også betydet nye udfordringer, fortæller Peter Kristensen:
”Vi har skullet finde vores ben som en stor og professionel organisation. Verden er blevet mere kompleks, men det er stadig vores vigtigste opgave at arbejde for, at medlemmerne har de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold. Og det er stadig mit mål, at hvert eneste medlem skal kende i hvert fald én, som repræsenterer Socialpædagogerne Nordjylland, så godt, at det er nemt lige at ringe til vedkommende, hvis man har behov for det,” siger han.
Offentliggjort den 9. november 2015
