Individuelle drømme og nærende fællesskaber får mennesker til at lyse og vokse. Det er erfaringen i Aalborg Kommunes Fagcenter for Livskraft, der dækker over tilbuddene til mennesker med udviklingshæmning og døve. Centret søsatte i januar 2016 et treårigt udviklingsprojekt kaldet Livskraft, hvor de ansatte med afsæt i borgernes drømme og motivation arbejder med kerneopgavens mål om at øge borgernes selvstændighed.
”Vores udgangspunkt er, at alle drømmer om noget uanset deres livssituation, og ved at tage udgangspunkt i de enkelte borgeres drømme kan vi motivere borgerne på en ny måde. Der sker en udvikling, og borgerne opnår øget selvstændighed og livsglæde,” siger Ann Kinly Klinge, der er leder af projektet og udviklingskoordinator i fagcentret.
Projektet er blevet så stor en succes, at fagcentret faktisk valgte at skifte navn til Livskraft, og selvom projektet slutter med udgangen af 2018, er der ingen tvivl om, at denne måde at arbejde på vil fortsætte.
Har prøvet sig frem
Igennem de seneste tre år har mange af borgernes store og små drømme fået vinger. Drømmene har handlet om alt fra at kunne gå tur med en hund, smøre sin egen madpakke, tage på sheltertur med andre, tage bussen selv, sidde i en sportsvogn, komme til halbal, deltage i et cykelløb osv.
Fakta:
Læs mere om Livskraft her
”Vi har ikke arbejdet med milepæle og konkrete mål, i stedet har vi sat borgernes drømme i centrum for vores indsats og prøvet os frem med det, som vi kalder prøvehandlinger. Det har sluppet fagligheden løs, for medarbejderne har i højere grad turdet gøre nogle ting, som de ikke altid vidste, hvor endte,” forklarer Ann Kinly Klinge.
Undervejs i projektet har medarbejderne løbende delt deres erfaringer og fortællinger med hinanden på tværs af fagcentret.
”Det har både været meget rørende og lærerigt og givet masser af inspiration at dele fortællingerne med hinanden. Det har betydet, at det at være innovativ er blevet noget meget dagligdags. Det har åbnet nogle nye veje, medarbejderne har set borgerne i et nyt lys, og der er blevet opdaget nogle potentialer og noget vilje hos borgerne,” siger hun.
For borgerne har fokusset på deres drømme betydet, at de har fået øget livsglæde, de er blevet mere selvstændige og frie, og de har kunnet mere, end de måske selv troede.
Vasketøj og skraldespande
Ofte skal socialpædagogerne kigge efter små tegn og initiativer for at få en idé om, hvad borgernes drømme kan være, fx hvis de ikke har verbalt sprog eller evner sætte ord på deres drømme. For eksempel var en mand meget optaget af at komme i vaskerummet. På grund af demens kunne han ikke huske arbejdsprocesserne, og der kunne derfor opstå en del rod. I starten afledte medarbejderne ham og forsøgte at motivere ham til noget andet. Men så vendte medarbejderne blikket:
”Han fortæller os jo, at han er vild med vasketøj. Hvordan kan vi sætte rammen, så han kan blive vaskeribestyrer? Nu lægger han – efter specifik aftale – andre beboeres tøj sammen ud fra et system med fotos, og han får meget ros og anerkendelse for at klare opgaven,” fortæller Ann Kinly Klinge.
Det har netop tithandlet om at se ressourcen i en adfærd, som umiddelbart er blevet oplevet som noget, der skal ændres. På den måde får medarbejderne vendt blikket på borgers ressourcer, og de har væretmeget dygtige til at være faciliterende for borgers muligheder fx ved at ændre lidt på rammerne. En mandlig borger var fx rigtig glad for at tømme skraldespande, og hvis der ikke var noget i dem, puttede han selv noget i, så der var noget at tømme.
”Der røg nogle telefoner og vigtige papirer på den konto. Men medarbejderne satte et billede af manden på fire af skraldespandene, og så var det hans ansvar at tømme dem. Nu tømmer han ikke andre skraldespande end de fire, som medarbejderne er opmærksomme på at smide noget i. Hans opgave er blevet afgrænset, og han får ros og anerkendelse for sin adfærd,” fortæller hun.
Relationer giver livskvalitet
Projektet har også fokus på at brede borgernes vifte af relationer ud og støtte dem i at indgå i ikke-betalte relationer. Tilbuddene har åbnet sig mere for omverdenen. Frivillige og lokale foreninger er blevet budt indenfor, og botilbud har fx lagt lokaler til nærområdets loppemarkeder mm.
”Men borgerne er også selv blevet frivillige i fx genbrugsbutikker og som besøgsvenner på plejehjemmet. Det øger livskvaliteten, når du oplever, at du er betydningsfuld i andres liv,” siger Ann Kinly Klinge.
I alt har Livskraft-projektet involveret næsten 600 borgere fra fagcentrets botilbud, dagtilbud, bostøtte og væresteder.
(offentliggjort den 5. oktober 2018)
