Fagbevægelsen blev for alvor mobiliseret under overenskomstforhandlingerne i år, og det stærke fællesskab er en af de vigtigste gevinster ved OK18 udover selve overenskomstresultatet.
”Solidaritetsbegrebet blev i den grad vækket til live igen, og vi oplevede for alvor, at vi stod skulder ved skulder i fagbevægelsen. Det gjorde os helt høje at opleve, at vi virkelig kunne gøre en forskel sammen,” siger Charlotte Enevoldsen, faglig sekretær i Socialpædagogerne Nordjylland.
Hun mener, at de faglige organisationer har fået åbnet nogle døre til hinanden, som gør, at de får en stærkere samarbejde i fremtiden.
”Vi har fået en mere direkte og ukompliceret tilgang til hinanden. Vi er langt mere sikre på, at vi bakker hinanden op, og vi er blevet bedre til at spille hinanden gode. Det vil helt klart gavne vores medlemmer, for overenskomstforhandlingerne har med alt tydelighed vist, at vi kan noget mere, når vi står sammen,” siger Charlotte Enevoldsen.
En fantastisk følelse
I Thisted sidder Socialpædagogernes fællestillidsrepræsentant, Naya Ravnsbjerg Brandt, også tilbage med en helt fantastisk følelse efter OK18.
”Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at medlemmerne var så skarpe på, at nok var nok. Der var en helt fantastisk opbakning fra medlemmerne, og jeg føler virkelig nu, at vi står sammen, og at der ikke er meget, der kan vælte os,” siger hun.
Naya Ravnsbjerg Brandt oplever, at overenskomstforhandlingerne ikke kun har styrket sammenholdet blandt socialpædagogerne, men også samarbejdet på tværs af fagforbundene er i den grad blevet stærkere.
”Vi har virkelig lært hinanden godt at kende, og det vil få stor betydning for vores samarbejde i fx HovedMED. Vores kommunikation er blevet nemmere, vi har en større forståelse for hinandens problematikker og en forståelse for, at vi må støtte hinanden,” siger hun.
Det nytter noget
Også i Aalborg var opbakningen fra medlemmerne helt forrygende, fortælle Henrik Flyvbjerg, der er fællestillidsrepræsentant for Socialpædagogerne i Ældre- og Handicapforvaltningen.
”Vi oplevede jo, at det faktisk nyttede noget, og at vi opnåede nogle resultater ved at sige fra og stå sammen. Vi er stærkere sammen, og det er vi blevet bevidste om igen. Og så var det en skøn oplevelse, at den brede medlemsskare kom på gaden, fordi de mente, at nok var nok,” siger Henrik Flyvbjerg.
Han mener, at mobiliseringen blandt medlemmerne først og fremmest handlede om, at de i det daglige oplever, at det går ned ad bakke for velfærdssamfundet.
”Det virker som om, politikerne stille og roligt er ved at afvikle velfærdssamfundet, og jeg tror, at det var det, der aktiverede så mange medlemmer i højere grad end løn og spisepauser,” siger Henrik Flyvbjerg.
(Offentliggjort den 3. juli 2018)
