Det er snart tid til at lufte de røde faner til årets 1. maj arrangementer, men kampdagen, der første gang blev fejret i 1890, har ændret karakter og ligner nu mere en festdag, hvor man drikker øl med vennerne og ikke har det store fokus på de politiske budskaber.
Fakta:
- Siden 1890 er den 1. maj overalt i verden blevet fejret som arbejdernes internationale kampdag med demonstrationer, taler, møder og fester.
- I Danmark er det typisk fagbevægelsen og partiforeningerne hos partierne på venstrefløjen, som står for arrangementerne den 1. maj.
- Efter at kampen for en kortere arbejdsdag og andre basale rettigheder var vundet, blev 1. maj i Danmark i stigende grad til en decideret politisk festdag.
”1. maj var tidligere en dag, hvor arbejderbevægelsen markerede sine krav. Oprindeligt handlede det om, at man krævede en arbejdsdag på otte timer. I dag markerer langt færre 1. maj – folk har fået det bedre, og der er ikke på samme måde nogle indlysende krav at stå sammen om,” siger Knud Knudsen, der er lektor og forsker i arbejderhistorie på Aalborg Universitet.
”1. maj er ikke længere en kampdag, men en festdag. Men bare fordi det er en festdag, kan den stadig godt bruges politisk – og det gør den jo også – der er også masser af temaer at tage fat på – f.eks. social dumping,” siger Knud Knudsen.
1. maj er stadig vigtig
Tillidsrepræsentant og medlem af kredsbestyrelsen i Socialpædagogerne Nordjylland, Maria Jeanet Wedsgaard Hæstrup, ærgrer sig over, at kampen for nogle ordentlige vilkår er kommet i baggrunden både 1. maj og i det hele taget.
”Jeg tror, at mange tager de gode vilkår i overenskomsten for givet. Det er jo forhandlet hjem, så hvorfor betale til en fagforening? De glemmer, at der også skal kæmpes for, at vi kan bevare de gode vilkår. Og jeg synes, at 1. majs udvikling fra kampdag til festdag viser meget godt, at mange har glemt, at vi skal kæmpe sammen for ordentlige vilkår og en ordentlig faglig udvikling,” siger hun og fortsætter:
”Det er som om den faglige snak, kampen for faget, vilkårene og solidariteten er gået fløjten 1. maj. Jeg vil gerne have, at vi i højere grad bruger 1. maj til at markere det faglige fællesskab og fejrer det, som vi har kæmpet for og opnået sammen.”
Forsikring frem for solidaritet
Samfundsforsker, Johannes Andersen, fra Aalborg Universitet, mener, at 1. maj ikke er, hvad den har været, fordi arbejderbevægelsen heller ikke er, hvad den har været.
”I dag kæmper Venstre og Dansk Folkeparti om at være det største arbejderparti, og de har jo ingen interesse i at samle arbejderne til et 1. maj arrangement,” siger han og fortsætter:
”Samtidig er fagbevægelsen for mange blevet et spørgsmål om faglighed og forsikringsspørgsmål – det handler ikke om solidaritet og politik.”
Oprindeligt spillede 1. maj også en vigtig kulturel rolle, fortæller Johannes Andersen. Det var her de kulturelt fattige arbejdere kunne tage hen og høre datidens store forfattere og musikere.
”I dag er der masser af kulturelle tilbud, og vi manifesterer os konstant på facebook osv. Der er ingen grund til at tage til 1. maj for at gøre det,” siger Johannes Andersen.
(Udgivet den 7. april 2014)
