16 pct. af Socialpædagogernes medlemmer har været udsat for mobning på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Langt de fleste – 69 pct. – blev mobbet af kolleger, og 50 pct. blev mobbet af ledere, mens kun 10 pct. blev mobbet af borgerne. Det viser en rapport om socialpædagogernes arbejdsmiljø, som blev offentliggjort i 2014.
”Det er alligevel utroligt, for vi burde vide, hvad der er godt for et andet menneske, og hvordan vi skal behandle hinanden,” lød kommentaren fra en af de socialpædagoger, der deltog i kredsens fyraftensmøde om mobning i november.
Mødet blev ledet af erhvervspsykolog Christian Borg Lauritzen, og han gav bl.a. deltagerne gode redskaber til at forebygge mobning.
Brug for ledelse og rammer
Socialpædagoger oplever oftere mobning end for eksempel sygeplejersker (11,9 pct.) eller pædagoger (12 pct.).
”Indimellem kan vi have et særligt sæt regler på arbejdspladsen, som ikke gælder ude i samfundet. For eksempel accepterer vi i højere grad vold og en hård tone på arbejdspladsen, end man gør ude i resten af samfundet,” sagde en af deltagerne.
Andre mente bl.a., at den høje grad af mobning kan skyldes manglende ledelse, øget arbejdspres, forråelse, sort humor og manglende rammer for arbejdet.
Erhvervspsykolog Christian Borg Lauritzen var enig i, at faglighed også kan være en nøgle til mindre mobning, fordi arbejdspladser med høj faglighed og høje normer generelt har en bedre kultur.
”Forskning viser, at der er to væsentlige ting, som fremmer negativ adfærd. Nemlig utydelige rammer for organiseringen af arbejdet – det kan være utydelige opgaver og usikkerhed på, hvad kerneopgaven er. Ligesom dårlig, fraværende, diktatorisk og usynlig ledelse fremmer mobning,” fortalte erhvervspsykologen.
Tal om mobning
Hvis man vil forebygge mobning, mener Christian Borg Lauritzen, det er vigtigt at få styr på, hvad mobning er.
Ifølge Arbejdstilsynet er det mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.
”Man kan for eksempel vælge at bruge definitionen som et udgangspunkt for en snak om, hvad det er for en omgangstone og adfærd, man vil have på arbejdspladsen. Man kan tale om, hvordan man gerne vil have det med hinanden, og hvordan man gør hinanden gode til at løse kerneopgaven,” forslog han.
Vigtigt med handlingsplan
Ligesom det er vigtigt at tale om, hvordan man gerne vil have det med hinanden, så er det også vigtigt, at arbejdspladsen har en handlingsplan mod mobning.
Fakta:
En handlingsplan til forebyggelse af mobning bør indeholde retningslinjer for:
- forebyggelse af mobning
- håndtering af mobning
- hjælp til de mobbede
Læs mere her
En norsk undersøgelse viser således, at en handlingsplan til forebyggelse af mobning vil kunne reducere forekomsten af mobning på arbejdspladsen med op til 50 pct. Men Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse viser, at det kun er 40 pct. af socialpædagogerne, der har retningslinjer for forebyggelse af mobning og chikane på deres arbejdsplads.
”Ingen arbejdspladser er immune overfor mobning, men man kan gøre meget for, at minimere risikoen for mobning og her er en handlingsplan et rigtigt godt redskab,” sagde Christian Borg Lauritzen.
(Offentliggjort den 11. januar 2016)
