Emner

Gå ikke glip af Svend Brinkmann​

Du har nu muligheden for at opleve Svend Brinkmann live til et tankevækkende, aktuelt og underholdende foredrag den 20. november.

Svend Brinkmann har de seneste år formået at skabe debat og tale ind i og imod tidens tendenser. Han bliver omtalt som en af landets vigtigste intellektuelle, og så har hans bøger konstant ligget på bestsellerlisterne over fagbøger. Du har nu selv mulighed for at opleve Svend Brinkmann live til et både tankevækkende, aktuelt og underholdende foredrag.

Fakta:

Du kan tilmelde dig foredraget her

Psykologiprofessor Svend Brinkmann udgav for et par år siden den underholdende, provokerende og succesfulde bog ”Stå fast”, som blev en bestseller ved at opfordre til modstand mod tidens omsiggribende udviklingstvang og positivitet.

Men bogen efterlod nogle grundlæggende og eksistentielle spørgsmål: Hvad er værd at stå fast på i tilværelsen? Hvad har et menneske pligt til at gøre? Hvad er overhovedet et meningsfuldt liv? Det forsøgte Svend Brinkmann i den efterfølgende ”Ståsteder” at præsentere nogle samfundskritiske svar på.

Mådehold og det gode liv

I sin nyeste bog “Gå glip” undersøger Svend Brinkmann nu begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget i en kultur, der længe har dyrket tanken om ”så meget som muligt, så hurtigt som muligt”. Vi fortæller os selv og hinanden, at vi skal nå at opleve så meget som muligt, før vi dør, men i vores grænseløse tid ser prisen ud til at være en udpining af både naturens ressourcer og de menneskelige. Han argumenterer derfor for, at det er bydende nødvendigt for os som samfund, at vi lærer begrænsningens kunst – både for at kunne håndtere samtidens og fremtidens kriser, men også fordi det i sig selv er værdifuldt for mennesker at lære en livskunst bygget på mådehold.

Fakta:

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Aktuelt forsker han bl.a. i den stigende udbredelse af psykiatriske diagnoser og i sorg og lykke som psykologiske og kulturelle fænomener.

Svend Brinkmann vil bl.a. diskutere socialpædagogers særlige udfordringer, da socialpædagoger ofte er stærkt dedikerede til deres arbejde og har høj grad af solidaritet med samfundets udsatte. Han fortæller i foredraget om, hvordan mådehold og det at gå glip af noget ikke bare er en nødvendighed i en grænseløs udviklingskultur, men også er en indre del af det gode liv – både etisk, eksistentielt og psykologisk.

(Offentliggjort den 5. oktober 2018)

Info

Om Indsigt

Indsigt er Socialpædagogerne Nordjyllands nyhedsbrev og formidler de gode og de kritiske historier inden for det socialpædagogiske arbejdsområde i Nordjylland. Nyhedsbrevet giver medlemmer af Socialpædagogerne Nordjylland og andre interesserede indsigt i, hvad der rører sig inden for faget i Nordjylland.

Læs mere

Har du en god historie?

Så send en mail til redaktionen.

Send mail

Nyhedsbrev

Modtag indsigt som nyhedsbrev direkte i din indbakke og få godt læsestof til hverdagen.

Tilmeld