Da corona-pandemien ramte verden, og Danmark blev lukket ned i begyndelsen af marts, stod medarbejderne i Region Nordjyllands specialtilbud – ligesom mange andre – i en situation, som de aldrig havde prøvet før.
”Men jeg er enormt imponeret over, hvordan både ledere og medarbejdere på meget kort tid omstillede sig til en krisesituation, og samtidig løste en ret stor opgave for de borgere, som vi er sat i verden for at gøre en forskel for,” siger Dorte Juul Hansen, socialdirektør i Region Nordjylland.
Fokus på kerneopgaven
Region Nordjyllands specialsektor var hurtig til at lave en masterplan, da landet lukkede ned. Planen skulle sikre, at alle i organisationen følte sig trygge og var opdateret med, hvad der skulle ske, og hvor de kunne hente hjælp. Kommunikation om, hvilke forventninger der var til medarbejderne, og hvilke retningslinjer der gjaldt, blev helt centralt.
”Vi var meget optagede af at få kommunikeret, at nu skulle medarbejderne koncentrere sig om kerneopgaven og beredskabsplanen, mens udviklingsopgaver og lignende skulle lægges til side. Jeg tror, at det gjorde noget ved medarbejderne. De fik skuldrene ned, fordi de kunne føle sig trygge i situationen og kunne koncentrere sig om kontakten til borgerne,” siger Dorte Juul Hansen.
Derfor er hun heller ikke overrasket over, at mange af de regionalt ansatte socialpædagoger ifølge Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse oplevede bedre trivsel under corona-nedlukningen.
”De kunne fokusere på det, som de anser for at være det vigtigste – nemlig kerneopgaven med borgerne,” siger hun.
Mindre sygefravær
Ifølge Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse, oplevede næsten halvdelen af de regionalt ansatte socialpædagoger, at sygefraværet faldt under corona-nedlukningen. Dorte Juul Hansen har også hørt fra mange ledere, at sygefraværet faldt under coronakrisen, men hun kan ikke se det på de overordnede tal.
Fakta:
Du kan læse hele Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse af medlemmerne erfaringerne under corona-krisen her
”Men hvis sygefraværet faldt nogle steder, kan det skyldes, at vi fik et hygiejneløft, og at alle var mindre udsat for vira under nedlukningen. Det kan måske også skyldes, at alle træder til og gerne vil løfte, når man står i en krisesituation, og så kan jeg heller ikke sige mig fri for, at et eventuelt lavere sygefravær kan skyldes, at medarbejderne kunne koncentrere sig om kerneopgaven. Jeg er sikker på, at mange af os har fået en aha-oplevelse under corona-nedlukningen, hvor der var bedre tid til kerneopgaven,” siger hun.
Mere tid til borgeren
Oplevelserne med mere tid til kerneopgaven er helt i tråd med, at Specialsekstoren her i 2020 og 2021 arbejder med et stort projekt, som skal skabe mere tid til borgeren.
”Vi kigger på alle de ting, som vi gør og undersøger, om der er ting, som vi kan gøre anderledes eller smartere. Det skal frigive tid til borgeren og sikre, at medarbejderne i højere grad kan bruge deres professionelle kompetencer i forhold til borgeren frem for fx at sidde bag en computer,” forklarer Dorte Juul Hansen.
Konkret er de forskellige tilbud i gang med en række forbedringsprojekter, som skal sikre en effektiv drift, det handler fx om bedre vagtplaner, bedre sygefraværssamtaler, bedre dokumentation mm.
”Udover at frigive tid til borgeren, forventer vi også, at projektet vil smitte positivt af på vores personalegennemstrømning, sygefravær og vikarforbrug,” siger Dorte Juul Hansen.
(Offentliggjort den 14. september 2020)
