Historien om Gitte Madsen er desværre meget typisk, for det er historien om en socialpædagog, der trods masser af advarselstegn fortsatte med at give så meget af sig selv, at hun til sidst selv gik i stykker. Det er historien om en socialpædagog, der har haft alt for meget at se til, og det er historien om, hvordan færre og færre ressourcer, presser medarbejdere til det yderste og desværre også så langt ud, at der pludselig ikke er nogen vej tilbage til et helt almindeligt job på arbejdsmarkedet.
Gitte Madsen har siden 2004 været sygemeldt med stress tre gange. Den første gang arbejdede hun umenneskeligt hårdt med at bygge et nyt botilbud op. Anden gang var hun endt med at være i konstant alarmberedskab, fordi hun i et år arbejdede med en meget udad reagerende borger, og tredje gang blev hun ved med at presse sig selv til det yderste, og til sidst kunne hun ikke sove, huske, smage, lugte eller spise. Hun var svimmel og helt ufattelig træt.
54-årige Gitte Madsen har i dag et såkaldt uspecificeret belastningssyndrom, og Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt det som en arbejdsskade.
Det her går bare ikke
De to sidste gange, hvor Gitte Madsen var sygemeldt med stress, var hun ansat på Boformen Sonjavej i Aalborg Kommune.
”Det er bare en helt fantastisk arbejdsplads med nogle fantastiske medarbejdere, men jeg pressede mig selv til for meget. Tredje gang, jeg blev sygemeldt, var det faktisk også arbejdsmiljørepræsentanten, som tog fat i mig og sagde: ’Det her går bare ikke’, og så blev jeg sygemeldt, og hun overtog styringen for mig og fik lagt en plan,” siger Gitte Madsen.
Hun mener, at hun trods sin hårde historie har været heldig.
”Jeg har været i de bedste hænder, og det har været mit held. Min læge har ved hver sygemelding meldt det som en arbejdsskade, og hun har i det hele taget gjort alt det rigtige. Socialpædagogernes arbejdsskadeteam har kørt min sag over for Arbejdsskadestyrelsen, min arbejdsplads har været helt fantastisk, og så fik jeg til sidst også en uvurderlig hjælp af Socialpædagogerne Nordjyllands faglige konsulent, som har været min livline i meget af det her,” siger Gitte Madsen.
Sagsbehandler på tværs
Da Gitte Madsen havde været sygemeldt så længe, at hun snart risikerede en fyring og samtidig kæmpede med sygedagpengesystemet, tog hendes arbejdsmiljørepræsentant fra Sonjavej hende med til møde hos Socialpædagogerne Nordjylland. Der skulle lægges en plan for hendes fremtid.
”Jeg ville bare ikke på pension. Jeg ville blive på Sonjavej, hvor jeg var tryg ved beboerne, medarbejderne og lydene,” siger Gitte Madsen.
På mødet hos Socialpædagogerne Nordjylland talte de om mulighederne. Der var to veje at gå. Den ene vej var at prøve, om Gitte kunne blive i hendes job på færre timer via arbejdsskadestyrelsens fastholdelsescenter. Den anden mulighed var den lange og besværlige vej via sygedagpengesystemet.
”Vi håbede, at Gitte ville kunne få tilkendt et fleksjob, men vi vidste også, at det ville blive rigtigt svært,” siger Else-Marie Winther Sørensen, der er faglig konsulent i Socialpædagogerne Nordjylland.
Derfor bad Else-Marie Winther Sørensen om et møde, hvor Gitte Madsen, hendes sagsbehandler fra Jammerbugt Kommune samt Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter kom. Fastholdelsescentret skal netop arbejde for, at mennesker med en arbejdsskade kan beholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Jeg ville gerne have, at vi sammen kunne drøfte Gittes forskellige muligheder,” siger Else-Marie Winther Sørensen
Men sagsbehandleren forlangte, at Gitte Madsen skulle i arbejdsprøvning, og hun sagde samtidig, at hendes mål var, at Gitte skulle tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid.
”Jeg tænkte, at så ville jeg komme til at dø af det her,” fortæller Gitte Madsen.
Nyt møde med lederen
Else-Marie Winther Sørensen bad herefter om at få et nyt møde med sagsbehandleren, og hun bad også om at få sagsbehandlerens daglige leder med, da det var tydeligt, at sagsbehandleren slet ikke forholdte sig til det menneske, som sad over for hende.
”På mødet fremlagde jeg sagen og forsøgte sammen med Gitte og hendes læge, der også var med til mødet, at beskrive, hvordan Gittes hverdag fungerede, og hvor svært Gitte havde det.
Jeg fortalte, at det, vi så og mente, var, at Gitte havde en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og derfor mente vi, at det burde give adgang til rehabiliteringsteamet. For os var det tydeligt, at Gitte aldrig ville kunne komme tilbage til det ordinære arbejdsmarked igen, og det var jo også tydeligt for alle specialister,” siger Else-Marie Winther Sørensen.
Sagsbehandlerens leder var enig med Else-Marie Winther Sørensen, og Gittes sag overgik til rehabiliteringsteamet.
Herefter skulle sagen fremlægges for rehabiliteringsteamet. Gitte Madsen havde sin læge og Else-Marie Winther Sørensen fra Socialpædagogerne Nordjylland med, og hendes arbejdsplads på Sonjavej havde allerede lovet hende et fastholdelsesfleksjob, hvis det blev en mulighed.
”Rehabiliteringsteamet gik med til et fastholdelsesfleksjob på Sonjavej, og de gik endda med til, at Gitte ikke skulle arbejdsprøves først. Vi havde på mødet forklaret, at det ville knække Gitte helt, hvis hun skulle ud og afprøves i andre fag på andre arbejdspladser, og de lyttede til os,” siger Else-Marie Winther Sørensen.
Dette kunne kun lade sig gøre, fordi man på arbejdspladsen havde referater 12 måneder tilbage, hvor det fremgik, at Gitte var omfattet af skånehensyn efter de sociale kapitler.
Livsvigtig fagforening
For Gitte Madsen har en trist historie nu fået en lykkelig udgang. Med Socialpædagogerne Nordjylland i ryggen lykkedes det hende på kun et halvt år at få tilkendt et fleksjob. I dag er hun ansat i et fastholdelsesfleksjob 12 timer om ugen på sin gamle arbejdsplads – Sonjavej.
”Jeg har virkelig erfaret, hvor vigtigt det er at være medlem af det rigtige fagforbund. Det er livsvigtigt, at du som langtidssygemeldt inddrager forbundet i din sag, for du kan ikke klare alt det her alene. I mit tilfælde overtog forbundet styringen, de hjalp mig med papirer og møder, og de fandt en vej ud af alt det her for mig,” siger Gitte Madsen.
Hun håber, at hun ved at fortælle sin historie kan være med til at sikre, at andre ikke skal opleve det samme.
”Jeg skulle have kontaktet forbundet noget før, men jeg tænkte ikke så langt,” siger hun.
Gitte Madsen har sit fleksjob på Sonjavej i fem år, hvorefter hendes sag skal vurderes igen.
(Udgivet den 7. april 2014)
