”Jeg stopper først, når jeg ikke længere synes, at det er sjovt at gå på arbejde, og jeg går slet ikke og overvejer, om jeg snart skal trække mig tilbage. Jeg elsker mit arbejde, og jeg synes især, at det er spændende, at jeg stadig i min alder kan blive ved med udvikle mig fagligt som socialpædagog. Der er ingen tvivl om, at jeg er en bedre socialpædagog i dag, end jeg var, da jeg var yngre,” siger han.
Thor er professionel
En af de borgere, der i de senere år har haft gavn af Thor Petersens socialpædagogiske faglighed, er 31-årige Sabrina Boelsmand, som han har været bostøtte for gennem mere end otte år.
Hun har haft hård opvækst præget af svigt og afsavn og var selvskadende og havde et meget lavt selvværd, da Thor Petersen blev hendes bostøtte tilbage i 2014. Han er siden kommet hos hende 4,5 time hver uge i hendes hjem i Sulsted nord for Aalborg, og det har haft en stor effekt. Sabrina har i årene med Thor som bostøtte undergået en enorm positiv udvikling.
”Thor har været utrolig vigtig for, at jeg i dag har fået det meget bedre. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at jeg havde levet i dag, hvis jeg ikke havde haft Thor. Det er tydeligt, at han er professionel, med det han gør, og han respekterer mig og spørger mig tit, hvordan jeg oplever de ting, vi laver sammen,” siger hun.
Borgeren skal selv tage ejerskab
Ifølge Thor Petersen er det vigtigt, at han i sit arbejde som bostøtte skaber en ligeværdighed i sin relation med borgeren.
”For at gøre relationen ligeværdig har Sabrina og jeg blandt andet benyttet os af elementer fra FIT-metoden altså Feedback Informed Treatment, hvor jeg helt konkret spørger ind til hende om, hvordan hun oplever vores sessioner. Jeg lærer tit meget af Sabrinas respons og bruger hendes feedback til at modificere og justere mit arbejde med hende,” siger han.
Thor har som bostøtte ikke brugt ret mange kræfter på at hjælpe Sabrina med praktisk støtte i hjemmet. Til gengæld har de gennem årene gået mange lange ture i Sulsted og omegn, hvor Sabrina har fået luft for sine tanker og frustrationer.
”Vi benytter os meget af walk and talk. Når man går ture, så frigiver kroppen jo serotonin, som giver mere livsglæde. Desuden snakker vi bedst, når vi er ude at gå i den friske luft, og det er faktisk mest Sabrina, der snakker, og det er også mest hensigtsmæssigt. Jeg benytter mig af containing, som gør, at Sabrina får en følelse af at blive rummet, anerkendt og accepteret. Som socialpædagog skal jeg kunne rumme det, hun fortæller, uden at jeg hele tiden skal komme med løsningsforslag. Det er vigtigt, at borgeren tager ejerskab og finder løsningerne selv,” siger Thor.
Får styrket sin faglighed
Sabrina har ikke længere så meget brug for Thor støtte, som hun har haft det tidligere. Hun har fået det meget bedre, og derfor er de begyndt at trappe timeantallet ned.
”Som socialpædagog er det fantastisk at se, hvordan Sabrina har udviklet sig. Jeg synes selv, at det er et godt eksempel på, at faglighed forandrer liv,” siger Thor Petersen.
Han fortæller, at han gennem de otte år som bostøtte for Sabrina også selv har udviklet sig som socialpædagog,
”Når jeg er bostøtte for en borger i så lang tid, så er det også en personlig og faglig rejse for mig. Netop fordi Sabrina har meldt tilbage til mig om, hvordan hun har oplevet mig, så er jeg blevet mere bevidst om praksis. På min arbejdsplads har vi desuden fast kollegial respons hver 14. dag, og vi har også adgang til regelmæssig ekstern supervision, hvor jeg har mulighed for at vende de problematikker, jeg er løber ind i som bostøtte. Sammen med den respons, jeg får fra borgerne, gør det mig hele tiden skarpere på min faglighed,” siger Thor Petersen.
(Offentliggjort den 12. april 2023)