Han har været der for hende, både når hun gennem årene har haft opture og nedture. Nu er de enige om, at Sabrina er kommet så langt og har fået det så meget bedre, at hun er parat til klare sig videre i livet uden Thor.
”Thor har været utrolig vigtig for, at jeg i dag har fået det meget bedre. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at jeg havde levet i dag, hvis jeg ikke havde haft Thor. Nu har vi aftalt, at han snart skal stoppe som min bostøtte, og det er ok med mig. Jeg har nemlig ikke længere brug for at have en bostøtte, og det er jeg jo godt tilfreds med, selvom jeg helt sikkert kommer til at savne Thor,” siger hun.
Også Thor Petersen er tryg ved, at Sabrina nok skal klare sig i fremtiden, uden at han er der som hendes bostøtte.
”Der er ingen tvivl om, at Sabrina har gennemgået en kæmpestor udvikling. Da jeg mødte hende første gang, havde hun det virkelig skidt. Hun havde et meget lavt selvværd, var selvskadende og havde også forsøgt selvmord. Men hun har virkelig flyttet sig meget, og i dag oplever jeg en selvstændig kvinde med en helt anden tro på sig selv og på livet, end hun havde for otte år siden,” siger han.
Oplevet svigt gennem hele opvæksten
31-årige Sabrina Boelsmand er født og opvokset en mindre by i Hjørring Kommune. Hendes opvækst har været præget af svigt og afsavn. De første par år af sit liv boede hun sammen med sin mor, der var misbruger. Da det stod klart, at moren ikke kunne magte forældreopgaven, blev Sabrina som helt lille pige flyttet hjem til sin far, men det gjorde ikke hendes opvækst mere tryg.
Selvom hun fik et godt forhold til farens nye kone, blev det aldrig et stabilt barndomshjem for Sabrina. Gennem hele sin barndom følte hun sig uønsket og afvist af sin far. Hun har senere som voksen fundet ud af, at han slet ikke er hendes biologiske far alligevel, og at hun var den eneste, der altid havde troet, at han var det.
Sabrina Boelsmand har altid haft svært ved at stole på andre mennesker.
”Jeg føler, at jeg har oplevet svigt på svigt gennem hele min opvækst både af min mor og af ham, jeg troede, var min far. Jeg har ingen kontakt til nogen af dem i dag, og jeg tænker, at min barndom er en stor grund til, at jeg som voksen har svært ved at stole på andre mennesker,” siger Sabrina Boelsmand.
Spiseforstyrrelser og selvskade
Det var ikke kun i hjemmet, at hun oplevede svigt. Hun havde som barn også masser af nederlag uden for hjemmet.
”Jeg er gået i flere forskellige skoler, og jeg er blevet moppet rigtig meget af de andre børn. Jeg har altid haft det forfærdelig i skolen, og jeg har også haft lærere, der råbte ad mig, at jeg var dum som et bræt, og at jeg bare skulle tage mig sammen,” siger hun.
Det har efterfølgende vist sig, at Sabrina Boelsmand er ordblind og har problemer med indlæringen, og at hun også har et skrøbeligt sind.
”Som barn fik jeg en spiseforstyrrelse og kastede op, når jeg havde spist. Senere begyndte jeg at skade mig selv ved at rive mine armene til blods eller hælde kogende vand på mig selv. Jeg har også flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. Første gang fordi jeg havde taget en masse piller, fordi jeg prøvede at tage livet af mig selv,” siger hun.
Flygtede fra voldelig ekskæreste
Hun var 23 år, da hun i november 2014 flyttede fra Hjørring til Aalborg Kommune.
På det tidspunkt havde hun problemer i Hjørring med en voldelig ekskæreste, der blev ved med at opsøge hende. Samtidig var hun begyndt at skrive sammen med Anders, der boede i Sulsted lige nord for Aalborg.
Da hun fortalte ham om den voldelige ekskæreste, tilbød Anders hende, at hun kunne flytte midlertidigt ind hos ham, så hun kunne få lidt ro på sit liv. De blev dog hurtigt glade for hinanden, og til sidst flyttede hun permanent ind hos Anders, og de er siden også blevet gift.
I Hjørring Kommune havde Sabrina haft en bostøtte i den sidste tid, og det fik hun også i Aalborg, og det blev Thor, der arbejder som bostøtte i Fagcentret for Livskraft i Aalborg Kommune.
En stor faglig udfordring
”Jeg må indrømme, at det var en stor faglig udfordring at blive bostøtte for Sabrina. I begyndelsen ville hun slet ikke lukke mig ind, så vores første møder foregik udenfor hendes hoveddør. Hun havde det ekstremt svært med fremmede mennesker, og når vi talte sammen, svarede hun som regel kun i enstavelsesord,” siger han.
Desuden var hun dengang bogstavelig talt tydeligt mærket af sine psykiske problemer. Hendes arme og krop var fyldt med sår og dybe ar på grund af hendes selvskaderne adfærd.
”Det gjorde dybt indtryk på mig, at Sabrinas selvskade var så voldsom, og derfor bad jeg om at få tilknyttet en psykolog i begyndelsen, som kunne hjælpe os med nogle strategier til at håndtere selvskaden. Blandt andet lærte vi, at isterninger i hånden kan have en afledende og beroligende effekt som en alternativ mestringsstrategi i stedet for at påføre sig selv smerte. Det havde faktisk en vis effekt, kan jeg huske,” siger Thor Petersen.
Vigtigt at relationen er ligeværdig
Selvom det er Sabrina, der har haft brug for Thors støtte, så har han lige fra starten insisteret på, at der skulle være ligeværdighed i deres relation.
”Jeg møder Sabrina med respekt, og jeg viser hende, at jeg tror på, hvad hun siger. Det var hun ikke vant til i sit liv. Sabrina havde altid haft meget svært ved at sige fra og sætte sine egne grænser,” siger han.
I begyndelsen ville Sabrina slet ikke lukke Thor ind i sit hjem.
Gennem årene har de arbejdet med forskellige mestringsstrategier, hvor hun blandt andet har lært, at hun selv er ekspert i sit eget liv.
”Hun har virkelig flyttet sig meget. Hun er ikke længere selvskadende og i det hele taget er hun et helt andet sted, end hun var for otte år siden,” siger Thor Petersen.
Det er Sabrina fuldstændig enig i.
”I dag kan jeg næsten ikke forstå, hvor dårligt jeg havde det dengang. Jeg havde så mange sorte og negative tanker om mig selv, og uden Thor er jeg ikke sikker på, at jeg havde været her i dag. Dengang tænkte jeg hele tiden over, hvad andre tænkte af grimme ting om mig. Når jeg for eksempel prøvede at handle ind, kunne jeg pludselig finde på at lade varerne ligge og løbe ud af butikken, fordi jeg ikke kunne klare at være sammen med andre mennesker,” siger Sabrina Boelsmand.
Har fået et godt liv
Sabrina fortæller, at hun ret hurtigt fik tillid til Thor, fordi hun kunne mærke, at han respekterede og accepterede hende for den, hun var.
”Jeg fandt ud af, at Thor blev ved med at komme og ikke svigtede mig. Han er kommet hjem til mig flere gange om ugen i otte år, og vi har gået ture og talt sammen rigtig meget. Jeg har fået nogle redskaber til, hvordan jeg kan reagere, når jeg kommer i svære situationer. For eksempel kan jeg selv tage i Bilka nu og handle ind alene, hvis det skal være,” griner hun.
I de første mange år er Thor kommet hjem til Sabrina i alt 4,5 timer om ugen. Men for et års tid siden begyndte de at trappe timeantallet ned.
”Det har været godt for mig at have Thor som bostøtte. Han har lært mig, at jeg godt kan selv. Jeg er meget mere glad end før, jeg er gift med en mand, som er rigtig sød, og jeg har fået meget mere selvværd. Selvom jeg stadig har forskellige ting, som jeg skal arbejde med, så har jeg nu fået et liv, som jeg gerne vil have det. Nu tænker jeg, at der er andre, der har mere brug for Thor, end jeg har,” siger hun.
Selvom det har været grænseoverskridende, har hun flere gange været med til at holde oplæg for både nuværende og kommende socialpædagoger om sine erfaringer med at have en bostøtte.
”Jeg har været på UCN og har været ude ved forskellige personalegrupper i Aalborg Kommune og fortalt om, hvad jeg har af forventninger til en bostøtte. Det har jeg været sammen med Thor, men jeg har også været det alene,” siger Sabrina.
(Offentliggjort den 12. april 2023)
