Socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed. Det er et faktum, der er indlysende for enhver socialpædagog. Men blandt f.eks. politikere og andre beslutningstagere er det ikke altid, at der er tilstrækkelig viden om, hvorfor den socialpædagogiske faglighed er vigtig – og hvordan fagligheden blandt socialpædagoger forandrer liv.
Det er baggrunden for et nyt fælles projekt, som Socialpædagogerne Nordjylland og Socialpædagogerne Bornholm netop har skudt i gang.
”Vi oplever, at den socialpædagogiske faglighed på mange arbejdspladser er under pres. Der er brug for, at vi som faggruppe bliver bedre til at sætte ord på vores faglighed. Både overfor hinanden og overfor omverdenen. Vi skal blive skarpere til at forklare, hvad den socialpædagogiske faglighed går ud på og ikke mindst hvilken kæmpe forskel socialpædagoger gør for udsatte borgere og mennesker med handicap,” siger Peter Kristensen, der er formand for Socialpædagogerne Nordjylland.
Fagligheden er under pres
Samarbejdsprojektet mellem Socialpædagogerne Nordjylland og Socialpædagogerne Bornholm har fået økonomisk støtte fra forbundet, og det udspringer fra Socialpædagogernes kongres i efteråret, hvor det under overskriften ’Faglighed forandrer liv’ blev vedtaget, at der skal sættes mere ind for at styrke fagligheden og sikre flere uddannede socialpædagoger på landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Projektet blev skudt i gang på et Teams-møde kort før påske med Socialpædagogerne Bornholm.
Peter Kristensen peger på, at selvom der er en del socialpædagogiske arbejdspladser med stærke faglige miljøer, så er der for mange eksempler på, at mennesker i udsathed, med psykiske lidelser eller et handicap ikke bliver mødt af tilstrækkelig faglighed.
”Det er et stigende problem, at det bliver ansat ufaglærte eller andre faggrupper i stedet for medarbejdere med en socialpædagogisk uddannelse,” siger han.
Vi skal stå fast på fagligheden
På landsplan er det i dag kun cirka halvdelen af medarbejderne på de socialpædagogiske arbejdspladser, der har en socialpædagogisk uddannelse.
“Det er ikke godt nok, og det viser, at mange kommuner og regioner ikke forstår, at det har konsekvenser, når fagligheden bliver presset,” siger Peter Kristensen.
Samtidig er der gennem årene på mange arbejdspladser blevet mindre plads til fagligheden. Mange socialpædagoger oplever, at de bruger alt for meget tid på registreringer, skemaer, håndtering af medicin og andre sundhedsfaglige opgaver i stedet for at kunne udfolde deres faglighed.
”En stor del af medlemmer er frustrerede over, at de bliver presset af opgaver og dagsordener, der ikke har noget med deres faglighed at gøre. Der skal vi som faggruppe blive stærkere til at stå fast på vores faglighed på arbejdspladsen og samtidig være bedre til at forklare f.eks. politikerne, hvorfor det er vigtigt, at socialpædagoger har tid til og mulighed for at bruge deres faglighed i arbejdet med borgerne,” siger han.
Medlemmerne bliver inddraget
Faglighedsprojektet blev skudt i gang lige før påske på et fælles møde mellem kreds Bornholm og kreds Nordjylland.
Projektets primære og ambitiøse mål bliver at gennemføre en proces sammen med medlemmer fra de to kredse, som skal sætte ord på og beskrive den socialpædagogiske faglighed indenfor de forskellige arbejdsområder på en måde, som er tilgængelig og forståelig i en bred sammenhæng.
”Vi er i gang med at tilrettelægge det præcise indhold af projektet sammen med kreds Bornholm. Men det er sikkert, at vi kommer til at involvere de mest fagligt kompetente indenfor vores fag nemlig vores medlemmer i projektet,” siger Peter Kristensen.
Vi skal som socialpædagoger blive bedre til at sætte ord på vores faglighed, mener Tina Lai Holmgaard.
Glæder sig til samarbejdet
Også formanden for Socialpædagogerne Bornholm Tina Lai Holmgaard er begejstret for faglighedsprojektet sammen med Socialpædagogerne Nordjylland.
”Projektet er vigtigt. Vi har store udfordringer med at sætte ord på vores faglighed og forklare, hvorfor det er vigtigt, det vi laver. Det er vi som fag ikke gode nok til, og det er et stort problem både for os selv og for samfundet,” siger kredsformanden, der også ser frem til at gennemføre projektet sammen med den nordjyske kreds.
”Der er ikke tradition for at kredsene samarbejder på den måde, og på Bornholm er vi vant til at klare det hele alene. Men jeg tænker, at vi har mange af de samme udfordringer, og jeg kan allerede mærke, at det bliver utrolig spændende at samarbejde med kreds Nordjylland om projektet over de kommende år,” siger Tina Lai Holmgaard.
(Offentliggjort den 12. april 2023)
