Emner

Medlemmernes holdninger er vigtige

Kredsbestyrelsen i Nordjylland etablerer nu et medlemspanel, som kan spørges om holdninger til væsentlige socialpolitiske og fagpolitiske spørgsmål.

I Nordjylland er der ca. 5.250 medlemmer af Socialpædagogerne. Det er alle folk, som har et nuanceret kendskab til forskellige dele af socialpædagogernes arbejdsområder, alle har socialpolitiske standpunkter og ser i dagligdagen, hvilke vilkår man har som medarbejder, og hvilke vilkår borgerne lever under.

Kredsbestyrelsen i Nordjylland vil gerne bruge den kolossale mængde viden og erfaring aktivt i det fagpolitiske arbejde. Derfor foreslog bestyrelsen på generalforsamlingen i oktober, at der skal oprettes et særligt medlemspanel, som den kan spørge om holdninger til væsentlige socialpolitiske og fagpolitiske emner. Det var et forslag, som generalforsamlingen bakkede enstemmigt op omkring.

Mere pondus

Den store fordel ved et medlemspanel er, at vi får dokumentation for medlemmernes holdninger, og vi tror på, at det vil være en styrke og give os mere pondus, når vi udtaler os offentligt eller er i dialog med arbejdsgivere og samarbejdspartnere,” fortæller Peter Kristensen, formand for Socialpædagogerne i Nordjylland.

Medlemspanelet skal bestå af alle de nordjyske medlemmer, som ønsker det, og deres tilkendegivelser skal bakkes loyalt op af bestyrelsen. Også når medlemmerne har en anden holdning end kredsbestyrelsen.

Planen er, at kredsen skriver og inviterer alle medlemmer til at deltage i medlemspanelet. Konkret vil spørgsmålene komme ud via mail og besvares samme vej. For at medlemmerne ikke oplever, at det er SPAM, sendes der generelt maksimalt et spørgsmål ud om måneden.

Offentliggjort den 9. november 2015

Info

Om Indsigt

Indsigt er Socialpædagogerne Nordjyllands nyhedsbrev og formidler de gode og de kritiske historier inden for det socialpædagogiske arbejdsområde i Nordjylland. Nyhedsbrevet giver medlemmer af Socialpædagogerne Nordjylland og andre interesserede indsigt i, hvad der rører sig inden for faget i Nordjylland.

Læs mere

Har du en god historie?

Så send en mail til redaktionen.

Send mail

Nyhedsbrev

Modtag indsigt som nyhedsbrev direkte i din indbakke og få godt læsestof til hverdagen.

Tilmeld