Efter det kommunistiske Ceausescu-regimes fald i 1989 blev vi i medierne præsenteret for frygtelige billeder fra rumænske børnehjem. De fleste af børnene havde været på institutionerne, siden de var helt små. Mange var underernærede og havde infektioner, og mange viste tegn på, at deres emotionelle, kognitive og fysiske udvikling var standset.
”Det var de billeder, som jeg havde på nethinden, da jeg tog til Rumænien for at undervise personalet fra ni børnehjem i byen Tirgu Mures,” siger Hanne Christensen, der er socialpædagog på Specialbørnehjemmet i Aars.
Heldigvis blev hun glædelig overrasket.
Toårig uddannelsesprojekt
Bag uddannelsesprojektet står Socialpædagogerne Nordjylland, Region Nordjylland og Arbejdernes Internationale Forum i Nordjylland. Uddannelsesprojektet løber over to år, og fire socialpædagoger fra Region Nordjyllands Specialbørnehjem står for undervisningen af 30 medarbejdere fra børnehjemmene.
”Jeg var dernede første gang i oktober 2010 for at undervise. Jeg blev glædeligt overrasket over, hvor pæne, rene, glade og imødekommende børnene er, og hvor engagerede og dygtige personalet trods alt er, selvom de ikke har en faglig uddannelse bag sig. De gør deres bedste, og de er meget modtagelige over for den faglige viden og de arbejdsredskaber, som vi kan give dem,” siger Hanne Christensen.
Tirgu Mures er en by på størrelse med Aalborg. Her er det store børnehjem blevet nedlagt og fordelt på en række mindre huse. Fysisk er rammerne bedre end det store børnehjem, men husene er dårligt indrettede, og de mangler hjælpemidler.
Hjælp til planlægning
”Det største problem på børnehjemmene er ikke rammerne, men den dårlige normering. De er kun to medarbejdere til 15 børn, og derfor bliver børnene ikke stimuleret, som de burde. Hver gruppe af børn har tilmed forskellige diagnoser og handicaps, så hvis der er et udad_reagerende barn i gruppen, må de andre børn klare sig selv. Ved sygdom kommer der ikke vikarer, så der er man alene om børnene,” siger Hanne.
Derfor underviser hun og hendes kolleger også personalet i, hvordan de kan strukturere og planlægge deres arbejde bedst muligt.
”Det er f.eks. ikke hensigtsmæssig, at dagvagterne bruger masser af tid på praktiske gøremål som tøjvask og reparation af tøj, mens nattevagten intet laver,” siger hun.
Hungrer efter viden
”Personalet hungrer efter viden og er meget opsatte på at lære nyt. De vil gerne have viden om forskellige handicaps og diagnoser, og de er også meget optaget af at høre, hvordan vi arbejder i Danmark,” siger Hanne Christensen.
Hun og hendes kolleger underviser blandt andet i, hvordan man laver basisbeskrivelser af børnene og arbejdet. Der bliver også undervist i voldsforebyggelse, motorik, ernæring, forældresamarbejde og kommunikation samt brugen af piktogrammer og kommunikationspas osv.
”Vi har bl.a. vist dem video fra vores arbejde, så de kan se, hvordan vi kommunikerer med børnene. Men personalet er meget optaget af vores flotte fysiske rammer og de mange hjælpemidler, som vi har. Derfor har vi undgået at filme de fysiske rammer, men i stedet sat fokus på selve kommunikationssituationen. På den måde fik de øjnene op for, at vores arbejde er meget ens, og de tager vores måde at kommunikere på og vores tålmodighed med børnene til sig,” siger Hanne.
Fejlplacerede børn
De ni børnehjem i Tirgu Mures er for handicappede børn, men Hanne Christensen har også mødt mange børn der, som ikke er handicappede.
”De er fejlplacerede, og det er helt forfærdeligt, for det er normalfungerende børn. Det resulterer i, at de f.eks. overtager autistiske mønstre fra de andre børn. Det er virkelig en hjertesag for mig, så jeg har talt meget med lederen af børnehjemmene om det, og nu forsøger de at få nogle af børnene i familiepleje i stedet,” fortæller hun.
Men der er flere forhold, som kan undre en dansk socialpædagog, der bevæger sig rundt på rumænske børnehjem:
”Alle børn – uanset alder – skal sove to timer til middag. Ingen kan forklare mig, hvorfor det er sådan, men jeg vil rigtig gerne ændre på det. Der er også 6-7 meget handicappede børn, som ligger i sengen det meste af dagen. Det kan jeg heller ikke få en forklaring på. Jeg tror bare ikke, personalet har tænkt på, at selvom børnene er meget handicappede, kan de godt inddrages i hverdagen,” siger Hanne.
Stor tilfredsstillelse
De fire socialpædagoger fra Specialbørnehjemmene, der underviser i Rumænien, er ud over Hanne Christensen: Randi Thorup Jensen, Charlotte Larsen og Helle Lønstrup. De fire blev valgt ved lodtrækning blandt de medarbejdere, der var interesserede i projektet.
”Det overraskede mig en del, hvor stort et arbejde det er at planlægge undervisningen, men det er utroligt spændende at møde nye mennesker og en ny kultur. Personligt giver det mig en stor tilfredsstillelse, for jeg føler, at jeg kan hjælpe nogle mennesker, som ikke har adgang til det samme som mig.” siger Hanne Christensen.
