Emner

Vi kan ikke undvære de frivillige

Krisecentret i Nørresundby har i årevis brugt frivillige. Et godt samarbejde kræver tydelige rammer, men så kan de frivillige også noget, som de ansatte ikke kan, lyder erfaringerne.

”Det offentlige taler om at intensivere samarbejdet med frivillige, mens vi på krisecentret er gået i den modsatte retning, men vi kan ikke undvære de frivillige,” siger Lone Skov Møller, der er leder af Krisecentret i Nørresundby.

Fakta:

Krisecentret er netop flyttet fra huset i Nørresundby og til Saxogade 9 i Aalborg, hvor der er plads til syv kvinder. Læs mere om centret her

Det var græsrodsbevægelsen, der stod bag, da Krisecentret i Nørresundby blev etableret for mere end 30 år siden. De første mange år blev krisecentret drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Derefter er professionelt uddannet personale kommet mere og mere på banen. I dag er der ansat ni fagprofessionelle, og der er 120 frivillige.

Krisecentret har nogle klare aftaler og retningslinjer for, hvad de frivillige og hvad de fagprofessionelle skal tage sig af. De frivillige må give omsorg til kvinderne, støtte dem og lægge ører til deres historier, mens det kun er de fagprofessionelle, der må rådgive og vejlede kvinderne.

Frivillige giver energi

”Kvinderne skal være selvhjulpne for at være her, men de frivillige må godt give en hånd med, når der skal snittes grønsager eller hygges om børnene,” siger Lone Skov Møller. Hun vil gerne have flere fagpersoner ansat, men samtidig mener hun, at det giver rigtig god mening også at have frivillige på krisecentret.

”Det er ikke enten eller for os. De frivillige giver en god energi i huset, og de kan noget, som de ansatte ikke kan. Det betyder rigtig meget for de voldsramte kvinder, at der er nogle mennesker, som tager deres situation så alvorligt, at de gerne vil bruge deres fritid på at hjælpe dem,” siger hun.

Grundig godkendelse

Inden man kan blive frivillig i krisecentret skal man til en introduktionsaften, hvor en ansat og en frivillig fortæller om, hvad det indebærer at være frivillig i krisecentret, og hvilke krav og forventninger der er til de frivillige. Efterfølgende skal de, der er interesserede i at blive frivillige, til en samtale med Lone Skov Møller, der skal godkende dem.

”Jeg spørger ind til, hvordan de ser sig selv som frivillige, og hvordan de ser deres rolle i forhold til fagpersonerne i huset. Derudover skal de skrive under på, at de er indstillet på at overholde de rammer, der er for deres arbejde samt deres tavshedspligt. Desuden indhenter vi børneattester på dem,” fortæller Lone Skov Møller.

Skal være i forening

For at blive frivillig skal man desuden være medlem af de frivilliges organisation, Krisecenterforeningen. Foreningen har deres egen bestyrelse, som blandt andet beslutter, hvilke forhold de frivillige skal have i huset.

”Det er både en fordel for mig og for de frivillige. Jeg skal ikke lave aftaler med hver enkelt frivillig om, hvad de skal og ikke skal. Det aftaler jeg med deres bestyrelse. Og for de frivillige er det også en fordel at have en organisation i ryggen, der laver retningslinjerne for deres arbejde. Dermed er det ikke op til den enkelte frivillige, om det for eksempel er hendes opgave at gøre rent eller ikke,” siger Lone Skov Møller.

Info

Har du en god historie?

Send mail

Nyhedsbrev

Tilmeld