Pludselig får han øje på socialpædagog Michael Wedel Kristensen, som er ansat på plejehjemmet.
”Vil du give mig en øl, Michael?,” siger han.
Verner Petersen er iført en grøn t-shirt, hvor der med versaler på fire linjer står: ”NUTID DATID ØLTID ALTID”.
”Skal du have en øl, Verner? Jamen, lige et øjeblik, så skal jeg hente en til dig,” svarer Michael Wedel Kristensen og låser op til i plejehjemmets spiritusrum, hvor Verner og nogle af de øvrige beboere får opbevaret deres drikkevarer.
Aftale om dagligt alkoholforbrug
Trækbanen er et specialplejehjem i Aalborg for mennesker med en aktivt alkohol- eller hashmisbrug. Der er tale om pensionister, der gennem livet har haft et omfattende misbrug, og som nu har behov for pleje for at kunne fungere.
Socialpædagog Michael Wedel Kristensen giver Verner Petersen og hans rollator et skubbetur.
Der er plads til i alt 54 beboere på Trækbanen. Flere beboere har lavet en frivillig aftale om, at personalet hjælper dem med at holde styr på deres daglige alkoholforbrug.
”Ellers er der stor risiko for, at de kommer til at drikke alle deres penge op i begyndelsen af måneden, og det dur ikke. Det er vigtigt at beboerne har ro på deres økonomi, og der er penge til øl og faste udgifter til hver måned,” siger Michael Wedel Kristensen.
Jeg drikker ikke så meget som før
Efter at Verner Petersen har fået sin øl, sætter han sig op på sin rollator og får socialpædagogen til at skubbe ham tilbage til hans lejlighed.
Verner har aftalt med personalet, at han kan få udleveret syv øl om dagen.
På væggen i Verners lille lejlighed hænger et billede af hans tre sønner. Der er også klistret en seddel op på væggen, hvor der står ”Udlevering af øl”. Nedenunder er der angivet de i alt syv tidspunkter fra kl. 10 til kl. 22, hvor Verner og personalet har aftalt, at han dagligt kan få udleveret øl.
”Jeg drikker ikke så meget, som jeg gjorde før i tiden. Tidligere drak jeg også brændevin, men det gør jeg ikke længere. I dag er det kun øl, jeg drikker,” siger Verner Petersen.
Tidligere drak Verner også brændevin. I dag er det kun øl, han henter på sit lager.
Han fortæller, at da han var yngre, havde han arbejde i et isoleringsfirma, hvor han blev udsendt til lande i det meste af verden for at isolere tanke mest på Carlsberg-fabrikker og andre bryggerivirksomheder.
”Jeg har set det meste af verden, og jeg tjente også gode penge dengang. I dag bor jeg på Trækbanen, og det er jeg godt tilfreds med. Her er stille og roligt, og personalet forsøger ikke at bestemme over mit liv,” siger han.
Begyndte at drikke i Danmark
En anden af beboerne på Trækbanen er 68-årige Thora Olsen.
Hendes lille lejlighed er hyggeligt indrettet med masser af nips på hylderne og billeder på væggen. Der er familiefotos og billeder af hende selv, da hun var yngre. Der hænger også et stort billede af kronprinseparret, og et luftfoto af den grønlandske by, hvor hun er opvokset. Hun er glad for at bo på Trækbanen.
68-årige Thora Olsen er glad for at bo på specialplejehjemmet Trækbanen.
”Jeg kan godt lide min lejlighed, og personalet er søde. De er gode til deres arbejde,” siger hun.
Thora Olsen er 68 år og har drukket det meste af sit liv. Hun drak dog ikke, da hun boede i Grønland, fortæller hun og peger på et ungdomsbillede af sig selv på væggen, hvor hun er i 20’erne og sidder med en hund og ligner en filmdiva iført en pelsfrakke med de grønlandske isfjelde i baggrunden.
”Jeg drak ikke, da jeg var ung. Det var først efter, at jeg flyttede til Danmark, at jeg begyndte at drikke, fordi jeg fik nogle venner, der drak. Det er mange år siden,” siger Thora Olsen.
På væggen har Thora Olsen et ungdomsbillede af sig selv, fra da hun boede i Grønland.
Blomster og fugle på altanen
I mange år drak hun rigtig meget, men i dag nøjes hun med 4-5 øl om dagen.
”Jeg har ikke noget at drikke i min lejlighed lige nu, men om lidt går jeg i supermarkedet efter en sixpack. Det er nok til resten af dagen,” siger hun.
Thora Olsen beskriver sig selv som et naturmenneske. Ligesom de andre beboere på Trækbanen har hun en altan til sin lejlighed, og hendes er fyldt med krukker med blomster. Der er også et fuglehus, hvor spurve og solsorte flokkes for at spise det foder, som hun har lagt til dem.
Thora Olsens lille lejlighed er hyggeligt indrettet med masser af nips på hylderne og billeder på væggen.
”Jeg elsker naturen, og jeg kan godt lide at have planter og fugle omkring mig. Da jeg var yngre rejste jeg meget rundt i Danmark med telt og cykel, og hver dag tager jeg en tur i parken eller i Karolinelund. Jeg kan ikke sidde indenfor i min lejlighed hele dagen. Så bliver jeg skør,” siger Thora Olsen.
Har været alkoholiker i mere end 40 år
60-årige Brian Andersson døjer med gigt. Han tager en del medicin imod smerter i leddene og benene, og det seneste år har han været indlagt på sygehuset i længere perioder.
”Jeg har boet på Trækbanen i to år, og det er satme godt, at jeg kom herind. Personalet er nogle pragtfulde mennesker, og de har styr på min medicin,” siger han.
Brian Andersson boede med få afbrud på Forsorgshjemmet Svenstrupgård i 20 år, før han flyttede ind på Trækbanen.
”Det var et rigtig fint sted i de første år, men der er efterhånden blevet et hårdt miljø på Svenstrupgård, og der er mange stoffer derude. Sådan noget har vi ikke her på Trækbanen. Her kan jeg godt lide at bo,” siger han.
Socialpædagog Morten Schou på besøg i Brian Anderssons lejlighed. Brian har drukket i mere end 40 år.
Han er vokset op hos en enlig mor, der drak for meget. Han begyndte selv at drikke som helt ung og har ifølge ham selv været alkoholiker i mere end 40 år.
”Som lille dreng har jeg puttet min mor i seng masser af gange, fordi hun var fuld. Hun drak vin hver dag og var snalret det meste af tiden. Sådan drikker jeg ikke. Når jeg drikker, er det brændevin, og så fortsætter jeg i tre-fire dage, til jeg falder om. Jeg drikker så hårdt, at jeg simpelthen besvimer. Så går der nogle dage, før jeg er mig selv igen,” siger Brian Andersson.
Jeg skal bæres herfra
Han har ikke noget imod at fortælle om sit alkoholmisbrug, men han vil helst tale om noget andet. For eksempel om sin far, der var sømand, og som han stort set aldrig har haft kontakt til. Eller om sin søn, som han heller ikke har haft kontakt til i mange år.
”Min søn må være i 30’erne i dag. Jeg har et billede af ham som lille dreng på reolen ved siden af et barndomsbillede af mig selv. Synes du ikke, at vi ligner hinanden? Ham kan jeg sgu ikke lyve mig fra. Men jeg regner ikke med at se ham nogensinde igen,” siger han.
Brian Andersson kan godt lide, at personalet behandler ham og de andre beboere på Trækbanen som selvstændige mennesker.
”De behandler os meget individuelt, og det er vigtigt. Jeg får lov til at bestemme over mit eget liv.
Du må endelig skrive, at Trækbanen er et rigtig godt sted. Jeg kan godt sige dig, at jeg er meget glad for at bo her. Her skal jeg bo, til jeg skal bæres herfra,” siger han.
(Offentliggjort den 16. august 2023)
