En ugentlig sundhedscafé og en ny fodboldklub for udviklingshæmmede er nogle af de meget håndgribelige resultater, efter Morsø Kommune har deltaget i projektet ’Indflydelse på egen sundhed.’ Projektet har haft et mål om at øge sundheden og trivslen for borger med udviklingshæmning.
”Men vi har ikke kun fokus på kost og motion, vi kommer omkring rigtig mange aspekter af livet og fokuserer ligeså meget på livskvalitet bredt,” siger Anne-Grethe Mouritsen, der er pædagog i Aktivitetscenter Nymo i Nykøbing Mors.
Hendes kollega på Dagcenter Havnen, Stine Linnea Sander, synes egentlig ikke, at det har været svært at tale om sundhed med borgerne, men det har været svært at trænge igennem med budskabet.
”Vi kører jo borgerne til diætister og læger, mange af dem har sukkersyge og tager medicin, men det var som om, at uanset hvad vi sagde til dem, så forstod de ikke, at der var en sammenhæng mellem, hvad de spiste, og deres sygdomme og overvægt,” siger hun.
Projektet har i hvert fald ændret de to dagtilbuds syn på kost. Det hvide morgenbrød er skiftet ud med havregrød og knækbrød, frokosten er grøn og sund, og i stedet for kage til kaffen er der nu frugt, ligesom fødselsdage ikke længere fejres med en lagkage, men med rundstykker.
”Det er faktisk blevet rigtig positivt modtaget, selvom der da stadig er nogen, som sidder pænt og spiser frugt på dagtilbuddet, og så går de lige forbi bageren på vej hjem. Ikke alle forstår, at det ikke er mig, de snyder, men dem selv,” siger Anne-Grethe Mouritsen.
Meget lykkes
Begge medarbejdere er blevet uddannet sundhedsguider og danner makkerpar med de to borgere Paw Larsen og Marianne Ibsgaard, der til dagligt kommer på henholdsvis aktivitetscentret og dagscentret. De to oplever også, at der ikke altid bliver lyttet til deres gode råd om sundhed.
”Mange kommer og spørger mig om gode råd, men når jeg så begynder at fortælle, hvad de kan gøre – gå ture og spise sundt – så er det som om nogle lige mister interessen. Men meget lykkes jo også. Vi får gået mange ture, og så mødes vi hver uge til sundhedscafé, hvor der altid er fuldt hus, og vi lærer rigtig meget nyt,” siger Marianne Ibsgaard.
Til sundhedscafeen stiller det kommunale sundhedscenter med en sygeplejerske og en diætist, som har undervist i alt fra kroppen, sygdomme og nøglehulsmærkning til hygiejne og balancen.
”Introduktionen til nøglehulsmærket – hvor vi blandt andet var i supermarkedet og se på forskellige varer – har virkelig rykket noget for vores borgere. Det er et meget konkret redskab, som de har taget til sig, og de ved, at det er godt at gå efter det mærke, når de handler ind,” siger Anne-Grethe Mouritsen.
Både hun og Stine Linnea Sander glæder sig over det øgede fokus fra sundhedscentret.
”De er blevet meget mere fokuserede på vores borgergruppe, og det er rigtig rart, at der kommer nogen udefra og siger noget af det samme som os, for der bliver lyttet på en på en anden måde,” siger Stine Linnea Sander.
To fodboldhold
Et andet initiativ står Paw Larsen bag. Han har fået startet en fodboldklub for udviklingshæmmede med 26 spillere.
”Vi har til to hold og skal også snart ud at spille kampe. Jeg tog bare kontakt med idrætsklubben, og de sagde, at min idé lød god, hvis jeg kunne finde en træner. Og det kunne jeg da godt,” siger Paw Larsen.
Udover fodboldspillet er han også begyndt at spise nogle flere grøntsager, og i noget tid syntes han også, at det var sjovt, at aktivitetscentret havde indført pausegymnastik.
”Vi kan godt mærke, at vi hele tiden skal forny os,” siger hans sundhedsguide-makker, Anne-Grethe Mouritsen.
”I begyndelsen var pausegymnastikken en stor succes, men nu, når jeg rejser mig efter cd’en med pausegymnastik-musikken, forsvinder alle omkring mig. Derfor er det nødvendigt, at vi hele tiden finder på noget nyt,” siger hun.
Til gengæld er rigtig mange begyndt at gå til og fra arbejde – otte kilometer dagligt – og sundhedscafeen har også indbygget gåtur.
Udfordrende uddannelse
Et af elementerne i projektet har været, at borgere og medarbejdere blev uddannet sundhedsguider sammen i makkerpar.
”Det var en rigtig god idé, men det var også udfordrende. Jeg tænkte tit på, at vi skulle veje vores ord, når vi sad og talte om, hvad der var svært, når det handlede om borgernes sundhed,” siger Anne-Grethe Mouritsen.
Et andet element var sundhedsprofilerne, som borgerne selv var med til at udvikle indholdet af. Det var en lang række spørgsmål om sundhed, sociale forhold, medicin, motion, venskaber osv.
”Alle områder blev belyst i sundhedsprofilerne – ikke kun kost og sundhed, og det har været et godt pædagogisk redskab. Vi har gennemgået resultaterne af profilen med borgerne og snakket med dem om, hvad profilen viste, og om der var noget, som de gerne ville ændre. Bagefter lavede borgeren en skriftlig aftale med sig selv om, hvad der skulle laves om i fremtiden,” fortæller Anne-Grethe Mouritsen.
(Udgivet den 7. april 2014)
