I udfører et vigtigt arbejde og gør det på en faglig kompetent og engageret måde, som fortjener mere anerkendelse, end I nødvendigvis altid oplever.
Og så tilbage til en af udfordringerne i det daglige arbejde.
Det nordjyske medlemspanel i Socialpædagogerne har svaret på en række spørgsmål om arbejdsmiljø, og svarene giver anledning til både spørgsmål og undren.
Det er selvfølgelig trist at konstatere, at der på de socialpædagogiske arbejdspladser er megen vold både fysisk og psykisk. Der er 39 pct., som har været udsat for fysisk vold de sidste 12 måneder, mens 36 pct. har været udsat for psykisk vold de sidste 12 måneder. Det er fortsat alt for mange, og vi skal prioritere en indsats med det formål at nedbringe antallet af hændelser.
Ikke sådan at vi tror, det er realistisk at nå tæt på ingen episoder, men det skal helst høre til en sjældenhed, at man udsættes for vold i det hele taget. Det skal ikke være en påregnelig del af hverdagen.
Det som undrer rigtig meget i de svar, vi har fået, er, at kun 35 pct. af de fysiske voldsepisoder og 20 pct. af de psykiske bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. Det betyder, at langt den overvejende del af hændelserne ikke anmeldes, hvilket er bekymrende, da det kan have store konsekvenser for den enkelte på sigt, hvis ikke vold anmeldes. Vi ved, at der på nogle arbejdspladser sker en intern registrering, men ved ikke i hvilket omfang, og hvor vidt det holder som dokumentation i en evt. arbejdsskadesag.
Vi er af den holdning at alle voldsepisoderne, fysiske og psykiske, skal registreres på en måde, som sikrer den enkelte medarbejder, og vi vil derfor undersøge, hvordan praksis er, og om praksis holder i forhold til anerkendelse af arbejdsskader. Dermed konkluderer vi ikke, at medlemmerne er retsløse i langt de fleste tilfælde af voldsepisoderne, men at der skal være opmærksomhed på, om der er en praksis, som får registret alle voldsepisoder på betryggende vis fra et medarbejderperspektiv.
Det er et arbejde vi går i gang med lige nu, og vi skal nok orientere om de resultatet, vi kommer frem til.
Et andet spørgsmål der naturligt melder sig, når man ser, at så stor en andel af fysiske og psykiske voldshændelser ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, er, om der er en særlig kultur på nogle socialpædagogiske arbejdspladser. Vi har i tidligere undersøgelser set, at der er en række tilfælde af vold, som medarbejdere ikke fortæller til hverken kollega, TR, AMR eller leder, og så er der en helt gal kultur på en arbejdsplads. Der kan være mange grunde til, at man ikke fortæller om hændelserne. Det kan være en kultur, hvor man mener, at medarbejderne skal kunne tåle en del, det kan være, at man ikke vil vise, at man i en situation har følt sig magtesløs, og mange andre individuelle eller kulturelle grunde. Uanset begrundelse, så må der ikke være arbejdspladser, hvor man ikke kan snakke frit om de hændelser, der er, ligesom eventuelle kulturer, hvor man skal tåle at blive udsat for fysisk eller psykisk vold, skal stoppe med det samme.
Vi skal huske, at i sidste ende er socialpædagogisk arbejde et arbejde med nogle af de mest udsatte borgere, som kræver medarbejdere, der yder rigtig meget, hver gang man er på arbejde, samtidig med man skal forholde sig til mange forskellige borgere med forskellige udtryksformer. Det kræver, at man arbejder i trygge rammer, hvor der tages seriøst hånd om overgreb, der finder sted mod en som ansat, ellers fejler systemet.
Vi vil i kredsen følge op på resultaterne fra medlemspanelet, så vi får overblik over praksis med anmeldelser for at sikre, at der er en praksis, hvor medlemmernes retssikkerhed er i orden. I forhold til at nedbringe antallet af voldshændelser samt at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, har vi i 2017 og 2018 besluttet en særlig indsats med fokus på, at et godt arbejdsmiljø tager udgangspunkt i en høj faglighed – et projekt vi kalder “faglighed og arbejdsmiljø, går hånd i hånd”.
Socialpædagogisk arbejde skal være et arbejde, som man kan være i et helt arbejdsliv, og det kræver, at vi passer ordentligt på hinanden og tager ansvar for at sikre hinanden i dagligdagen.
Endelig en stor tak til alle de medlemmer, som har deltaget i besvarelsen i medlemspanelet. I giver os en uvurderlig viden til gavn for det fagpolitiske arbejde. Er du ikke tilmeldt medlemspanelet, så kan du gøre det her
(Offentliggjort den 2. januar 2017).
