Af: Peter Kristensen, kredsformand Socialpædagogerne Nordjylland
Anette har skrevet en bog, som kommer rigtig godt omkring emnet udviklingshæmmede og demens. Demensdebatten fylder med rette rigtig meget i den offentlige debat, men når vi taler om personer med udviklingshæmning, udfordres personerne omkring vedkommende på en helt anden måde. Bogen ”Mennesker med udviklingshæmning – og demens”, kan bruges af alle, som arbejder med eller er pårørende til udviklingshæmmede, da den bidrager til synliggørelse og forståelse af de helt særlige udfordringer, der er for denne borgergruppe på en vidende, sober og velskrevet måde.
Bogen er let læselig uanset forudgående viden, og er i min læsning inddelt i tre hovedafsnit, som jeg kort vil beskrive.
Bogen giver en kort og nødvendig introduktion til, hvordan Anette er kommet til at beskæftige sig med demens i sit møde med udviklingshæmmede. Her oplevede hun en verden i hastig forandring, men også mennesker som tidligt i deres livsforløb blev ramt af demens, hvilket for mange udviklingshæmmede sætter tidligere ind end for andre borgere. På samme måde er der særlige udfordringer med at afdække en begyndende demens, da man ikke på samme måde kan bruge eksisterende afdækningsværktøjer.
Efter introduktionen til de særlige udfordringer for borgergruppen gennemgår Anette det, som hun kalder demensmodellen ”De 8 A’er”. Jeg skal ikke komme ind på betydningen af de 8 A’er, men alene konstatere at jeg ved gennemlæsningen fik en mere nuanceret viden og forståelse af, hvordan demens udvikler sig, og hvad fagpersoner skal være opmærksomme på i arbejdet med udviklingshæmmede, når man skal afdække en begyndende demens. Disse afsnit, som i sin gennemgang er af mere teknisk karakter, bliver ikke kedelig læsning på noget tidspunkt, da det er let skrevet og kortfattet. Det er meget få tekniske begreber, som sniger sig ind, hvor man som lægmand kommer lidt til kort, men aldrig på en måde som forstyrrer ens læsning på nogen måde.
Endelig gennemgår Anette faserne i demensprocessen, som er essentielle at være opmærksom på, når man er sammen med borgere, som udvikler demens.
Samlet set er bogen nem at gå til, man bliver klogere på emnet, og det forunderlige er, at selv om fokus er på udviklingshæmning og demens, så er det ikke det, som man bider mærke i ved læsningen, da man forholder sig til borgerne som en gruppe af borgere, som alene i kraft af deres eksisterende udfordringer får særlige udfordringer, når demens udvikler sig.
Bogen er samtidig et udtryk for, at socialpædagoger kender rigtig meget til demens og har arbejdet med demens i mange år, men på en nysgerrig og undersøgende måde, da specifik inspiration har været vanskelig at finde. Her er Anette Vinther Mortensens bog et væsentligt bidrag.
(Offentliggjort den 22. oktober 2019)
