Ligesom i mange andre nordjyske kommuner oplevede socialpædagogerne i Mariagerfjord Kommune både nye udfordringer og mere ro til kerneopgaven under corona-nedlukningen. Ifølge Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse oplevede over halvdelen af socialpædagogerne i Mariagerfjord Kommune, at der blev mindre tid til det pædagogiske arbejde, og næsten halvdelen mente, at trivslen blev dårligere under corona-nedlukningen.
Fakta:
Du kan læse hele Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse af medlemmerne erfaringerne under corona-krisen her
”Det overrasker mig lidt, for mit indtryk er, at det faktisk kørte godt de fleste steder under corona-nedlukningen, og at der var et højt informationsniveau. Men vi var selvfølgelig alle sammen corona-ramte, og vi skulle holde os selv oppe, samtidig med at vi skulle yde en ekstra indsats for borgerne,” siger Anette Hougaard, fællestillidsrepræsentant i Mariagerfjord Kommune.
”Mange steder kom der mere ro, og der blev mere tid til kerneopgaven, mens andre brugte meget tid på rengøring eller fik ekstra travlt, fordi kolleger i risikogruppen blev sendt hjem,” uddyber hun.
Ro til kerneopgaven
På botilbuddet Enggården i Mariager ser socialpædagog Lisbet Kjærgaard tilbage på corona-nedlukningen som en god periode.
”Der var pludselig ro til kerneopgaven, ro til at være omkring borgere og ro til at tænke nogle gode tanker. Vi skulle jo ikke fare ud af huset til alt muligt, som ellers hører til i hverdagen. Selvfølgelig var der nogle udfordringer i de første 14 dage, indtil vi rigtigt fik forklaret borgerne, at der var virus, og vi skulle passe på hinanden, så vi ikke blev syge,” siger Lisbet Kjærgaard.
Men hun oplevede også, at nogle af kollegerne var mere bange for corona end andre.
”Vi trivedes godt, men nogle medarbejdere passede bedre på end andre, når de havde fri. Nogle var kun på jobbet, gik direkte hjem og begrænsede deres sociale liv og holdt afstand, og det kunne godt give lidt uro, når andre tog det mere afslappet, så det skulle vi lige har vendt med hinanden,” siger hun.
Lisbet Kjærgaard mener, at nogle af de erfaringer, som medarbejderne gjorde under corona, er værd at tage med sig videre. For eksempel dokumenterede medarbejderne det, som de kunne, men det fyldte mindre end ellers:
”Dokumentation er vigtigt, men måske kan det alligevel godt fylde noget mindre, for den tid, som vi bruger på det skriftlige arbejde, går jo fra borgerne. Det vil være dejligt, hvis vi kan finde en gylden middelvej, for samværet med borgerne er trods alt det vigtigste,” siger hun.
Savnede mit arbejde
Tina Mathiesen arbejder normalt på et beskyttet værksted i Mariagerfjord Kommune, men det blev lukket ned under coronakrisen, og i stedet blev hun og nogle kolleger sendt ud til en et botilbud for mennesker med autisme.
”Vi blev knyttet til en bestemt borger, som havde et stort plejebehov. Vi gik på med krum hals, for der var jo brug for det, men det var en helt anden målgruppe end den, som vi normalt arbejder med,” siger Tina Mathiesen.
Der var en klar plan for, hvad hun og kollegerne skulle lave, men den uvante situation var alligevel en stor mundfuld.
”Vi tænkte alle, at det her er vigtigt, så vi må jo hjælpes ad. Det gav sammenhold. Men jeg savnede da mit arbejde og kom til at sætte endnu mere pris på det,” siger hun.
Bostøtte over telefonen
Bostøtte-medarbejderne i Mariagerfjord Kommune, skulle enten holde kontakt telefonisk med borgerne og passe vagttelefonen, nogle blev sendt ud på andre arbejdspladser for at hjælpe andre målgrupper, mens en tredje gruppe blev sendt hjem og skulle holde sig standby, mens de holdt kontakt over telefonen med borgerne.
Sara Lunøe var en af de bostøtte-medarbejdere, som hjemme fra sig selv skulle holde telefonisk kontakt til borgerne og passe vagttelefonen. I den første tid var det kaotisk og travlt, fordi hun også skulle passe sin etårige datter, der også var sendt hjem, men det gav mere ro, da hendes kæreste også blev sendt hjem.
”Jeg måtte ikke tage hjem til borgerne medmindre, at der opstod noget akut, så jeg havde telefonsamtaler med dem i stedet. Det fungerede godt for nogle, mens det var svært for andre. Men det gav mig jo ikke mere tid til kerneopgaven, og det var frustrerende, når jeg havde borgere, som havde det meget svært, og jeg ikke kunne hjælpe dem på samme måde, som jeg plejer,” siger Sara Lunøe.
Men mange af borgerne fandt ud af tingene, og nogle rykkede sig også, fordi de var nødt til i højere grad at klare sig selv.
”Det viste sig jo, at der var nogle opgaver, som borgerne godt kunne mestre, selvom de troede, at de ikke kunne. Mens andre havde det rigtig svært og var udfordret,” siger Sara Lunøe.
For nogle borgere var corona-nedlukningen også et helle, hvor de slap for mange af de ting, som normalt er svære for dem – de skulle fx ikke til netværksmøder, møde op på værestedet eller til familiefester.
(Offentliggjort den 14. september 2020)
