Der bliver talt meget om, at vi skal dokumentere det arbejde, vi laver, og der bliver talt meget om unødig dokumentation. Vi skal som socialpædagoger blive gode til at bruge dokumentation som et redskab til at præsentere den socialpædagogiske faglighed, der udfoldes hver eneste dag på arbejdspladserne.
Med det, så siger vi også, at dokumentation er en nødvendighed, men det gælder om at finde de rigtige måder at dokumentere på. Som et fag, der bygger på viden, erfaringer og værdier, skal dokumentation ses som et naturligt led i at folde fagligheden ud. Vi skal være i stand til at vise omgivelserne, at den investering man foretager, når der ansættes socialpædagoger, omsættes til at udvikle potentialet i de mennesker, vi arbejder med.
Det er derfor nødvendigt, at vi forholder os til, at der er to former for dokumentation på arbejdspladserne, og at vi ikke behøver have samme tilgang til de to områder.
Den ene form for dokumentation skal sikre driften. Det kan eksempelvis være arbejdsplaner og indberetninger, dokumentation om medicinudlevering og lignende forhold.
Den anden form for dokumentation er dokumentation af pædagogiske mål, handlinger og resultater, og dem må vi ikke blande sammen med driftmæssig dokumentation.
Når vi drøfter dokumentation, og især unødig dokumentation, så er det ofte frustrationer over den driftsmæssige dokumentation, der ikke har direkte pædagogisk relevans. Det er klart, at man altid bør drøfte, om den form for dokumentation er nødvendig, men det skal vi ikke blande sammen med den pædagogiske dokumentation.
Socialpædagoger, borgere der modtager socialpædagogiske ydelser, myndigheder og offentlighed har alle krav på, at det arbejde, socialpædagoger laver, kan dokumenteres. Måden at gøre det på er ikke at skrive et væld af sider, men at sikre at der er tydelige beskrivelser af det pædagogiske arbejde. Vi skal kunne beskrive, at der er en mening med de interventioner, som socialpædagoger er en del af, at handlinger evalueres og der reflekteres over egen praksis på en måde, som gør arbejdet synlig for andre end os selv og kollegerne.
Den store kunst er at finde de rette redskaber til dokumentationen, som ikke bliver en tidsrøver, men et redskab som kan opfylde behov for dokumentation og samtidig være en del af de daglige arbejdsredskaber. Det er ikke nemt, men det er et fremtidigt krav, som vi skal være med til at skabe rammerne for. Samarbejder vi ikke om at gøre det, vil andre komme med redskaberne til at dokumentere.
Socialpædagogerne Nordjylland arbejder derfor aktuelt på at skabe et fælles grundlag for at drøfte socialpædagogernes kernefaglighed, som gerne skal ende med et redskab til at sætte fokus på, at vi bliver bedre til at beskrive den høje faglighed, der reelt er til stede på arbejdspladserne.
Dette arbejde vil vi fortælle meget mere om, når vi er i stand til at konkretisere det mere, end vi kan lige nu.
(Offentliggjort den 15. april 2015).
