Emner

Er du blevet forskelsbehandlet?

En arbejdsgiver må ikke lægge vægt på alder i forbindelse med afskedigelse af en medarbejder. Men det sker desværre – heldigvis er der mulighed for at klage.

Ligebehandlingsnævnet har for nylig behandlet en sag om forskelsbehandling i forbindelse med en afskedigelse af en socialpædagog i kreds Nordjylland. Socialpædagogen fik ret i, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder i forbindelse med en afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnet besluttede desuden, at Socialpædagogernes medlem skulle have en godtgørelse på 340.000 kr. fra kommunen, hvor hun var ansat.

Det er Socialpædagogerne i Nordjylland, der har kørt sagen for medlemmet, her siger faglig konsulent Dorrit Clausen:

”Det er ikke i orden, når der sker forskelsbehandling, men vi kan faktisk gøre noget ved det og hjælpe vores medlemmer med at klage. Sagen her viser, at der er god grund til at være ekstra opmærksom på eventuel forskelsbehandling, når der sker afskedigelser.”

Arbejdsgiveren i den konkrete sag er dog ikke enig i afgørelsen og vil ikke betale godtgørelsen. Derfor bliver sagen nu behandlet af Kammeradvokaten.

Info

Har du en god historie?

Send mail

Nyhedsbrev

Tilmeld