Emner

Fagligheden er vigtig på asylcentret

At arbejde med asylansøgere er et af de mindre socialpædagogiske arbejdsområder, der er i vækst i Nordjylland.

Flere nordjyske kommuner er blevet godkendt af Udlændingestyrelsen til at drive asylcentre i Danmark. Det betyder nye socialpædagogiske arbejdspladser i Nordjylland, da en stor del af de ansatte på asylcentrene har en socialpædagogisk baggrund.

”Vi har lige nu 26 netværkspædagoger på vores asylcentre, og de er næsten alle sammen uddannede socialpædagoger. Vi sætter fagligheden højt,” siger Torben Gregersen, der er leder af Asylcenter Ranum.

Ikke helt almindelig

Asylcenter Ranum syd for Løgstør i Vesthimmerlands Kommune åbnede i oktober 2012. Siden er det gået stærkt.

Oprindeligt var det planen, at centret skulle huse 200 asylansøgere. Men behovet for at give husly til asylansøgere har hurtigt vist sig at være langt større. Nu er det planen, at Asylcenter Ranum skal huse i alt 500 asylansøgere, og da Indsigt besøgte centret i april 2013, var håndværkerne i fuld gang med at ombygge og udvide centret.

”Et asylcenter er ikke en helt almindelig arbejdsplads. Der sker noget nyt hele tiden, men det er også det, der er med til at gøre arbejdet dejligt udfordrende,” siger Torben Gregersen.

Spændende opgave

Vesthimmerlands Kommune er udover asylcentret i Ranum blevet bedt om at oprette og drive to nye asylcentre i andre kommuner, nemlig i Frederikshavn og i Randers. Disse to centre, der åbnede i februar 2013, hører også under Asylcenter Ranum. Torben Gregersen, der selv er socialpædagog, er dermed nu leder af tre asylcentre med tilsammen over 1.000 asylansøgere.

”Som socialpædagog er det en usædvanlig men også meget spændende opgave. Asylansøgere er nogle af samfundets allersvageste borgere og er i en meget sårbar situation. Det stiller på mange måder store krav til vores socialpædagogiske faglighed,” siger han.

Ikke et specialtilbud

Der er næsten 30 forskellige nationaliteter på Asylcenter Ranum. For tiden er det mest syrere, iranere, somaliere, kurdere og russiske tjetjenere, som bor på centret, mens deres sag bliver behandlet.

”I modsætning til de fleste socialpædagogiske arbejdspladser er vi et generalisttilbud – ikke et specialtilbud. Udgangspunkt er, at asylansøgerne er almindelige mennesker i en meget unormal livssituation,” siger Torben Gregersen.

Hver uge er der nye beboere, der flytter ind, mens andre forlader centret for enten at blive sendt ud af landet eller for at komme videre til en mere permanent tilværelse i Danmark.

”Vores primære opgave er at skabe en meningsfuld ventetid for vores beboere og samtidigt ruste dem bedst muligt til fremtiden, uanset hvad den er. Det gør vi først og fremmest ved at hjælpe beboerne med at få relationer til andre mennesker og skabe netværk både med de andre beboere og uden for centret. Det er derfor, at vi kalder pædagogerne for netværkspædagoger,” siger han.

Faglige kvaliteter

Ifølge Torben Gregersen er det vigtigt, at de ansatte på asylcentret er fagligt dygtige, og det er derfor, at han næsten udelukkende ansætter uddannede pædagoger i stillingerne som netværkspædagoger.

”Den socialpædagogiske faglighed kan bruges til utroligt meget i arbejdet med asylansøgerne. For eksempel har vi ikke en lang bane til at opbygge relationerne over. Derfor er det vigtigt, at de ansatte er gode til at etablere en umiddelbar kontakt med asylansøgerne. Det er blandt andet sådan nogle kvaliteter, som socialpædagoger har,” siger han.

Info

Har du en god historie?

Send mail

Nyhedsbrev

Tilmeld