”Jeg oplever, at vores tillidsrepræsentant virkelig forsøger at gøre sit bedste, men hun er godt nok meget, meget langt væk fra mig.”
Sådan lyder det fra Joan Sørensen, der er socialpædagog og hjemmevejleder ved Aalborg Kommune.
På hendes arbejdsplads er tre forskellige arbejdsgrupper samlet, og deres brugere hører under forskellige paragraffer. Deres tillidsrepræsentant (TR) sidder fysisk et helt andet og kommer en gang om måneden og deltager i et orienteringsmøde, som bliver holdt for alle i huset.
”Jeg er bestemt ikke benovet over strukturen for tillidsrepræsentanterne,” siger Joan Sørensen og uddyber:
”Vi bliver hele tiden ramt af nye nedskæringer, BUM-modeller og omrokeringer. Derfor er vi meget sårbare og har brug for, at der er nogle, som passer på os. Vi har brug for langt mere information, for ellers ender det hele med spredte rygter, og det øger vores usikkerhed.”
På Specialbørnehjemmene i Region Nordjyllands afdeling i Aars synes socialpædagog Mette Hougaard-Madsen heller ikke, at hendes TR er tæt nok på hende. Specialbørnehjemmene er spredt på syv forskellige adresser i regionen.
”Det er ikke et kæmpe problem, at hun ikke er særlig synlig, men hun er der jo ikke, når vi lige har et spørgsmål. Derfor bruger jeg hende ikke så meget, men forsøger selv at finde ud af tingene eller spørger mine kolleger. Men jeg ved jo, at jeg kan få hendes hjælp, hvis jeg får brug for det,” siger Mette Hougaard-Madsen.
Det fungerer rigtig godt
I Aalborg Kommune oplever TR Lars Øberg, at strukturen fungerer rigtig godt. Han er TR for omkring 100 medarbejdere i Aalborg kommunes Ungdomscenter.
”TR-opgaven har forandret sig – det handler ikke kun om arbejdstidsaftaler, men i høj grad også om at skabe en god arbejdsplads. Og i den forbindelse er den nuværende TR-struktur en klar fordel, fordi jeg er tæt på ledelsen, og jeg kan hurtigt reagere og tage de ting op, som jeg hører fra mine kolleger. Jeg har også bedre tid til at fordybe mig i TR-rollen. I alt er jeg frikøbt 15 timer om ugen, men jeg har det meget frit og kan selv placerer timerne, som det passer mig,” siger han.
Han oplever også, at hans kolleger er glade for TR-strukturen.
”Modsat tidligere er du i dag som TR’er kun et mobilopkald væk. Jeg har arbejdsmobilen ved min side de fleste af døgnets timer, og medlemmerne kan også kontakte mig på mailen. Derfor går der sjældent mere end 24 timer, før jeg har svaret eller ringet tilbage til vedkommende,” siger Lars Øberg.
Ingen kø til posten
Lars Øberg har ikke et øje på alle de arbejdspladser, som han er TR for. Derfor kræver strukturen, at hans kolleger er gode til at kontakte ham.
”Jeg skriver breve til mine kolleger om, at jeg har brug for at blive klædt på af dem, og at jeg derfor gerne vil deltage i deres personalemøder. Så inviterer langt de fleste mig, men der er selvfølgelig også nogen, som jeg ikke hører fra. Jeg oplever ikke, at jeg dækker et for stort område, men det forpligter mine kolleger til at henvende sig. De har også et ansvar,” siger Lars Øberg.
Han håber ikke, at TR-strukturen bliver ændret, så man skal tilbage til, at der er en tillidsrepræsentant på hver eneste arbejdsplads:
”Nu står folk jo heller ikke i kø for at blive tillidsrepræsentant, så jeg frygter, at det vil forfladige TR-rollen.”
En stor mundfuld
I Hjørring blev Signe Riisager i september 2010 tillidsrepræsentant for 40 kolleger fordelt på to institutioner.
”Jeg er nok lidt overrasket over, hvor stor en mundfuld det er. Jeg er glad for at være tillidsrepræsentant, men det er svært at dække to institutioner. Det er svært at nå rundt til alle, og det er da helt klart min egen arbejdsgruppe, der får mest ud af mig. Jeg tror egentlig, at de fleste af mine kolleger er tilfredse nok – jeg har i hvert fald ikke fået klager – det handler nok mere om, at jeg selv føler, at kollegerne får for lidt at vide,” siger Signe Riisager.
Hun får otte timer på fire uger, som hun kan disponere over til sine TR-opgaver. Derudover deltager hun i møder, MED-udvalg, ansættelsessamtaler, lønsamtaler, sygefraværssamtaler osv.
”Jeg er først og fremmest socialpædagog, så jeg vil også være ked af at skulle bruge mere tid på at være tillidsrepræsentant. Det skal ikke gå ud over mine kolleger og beboerne,” siger hun.
Klar rød tråd
Rita Andersen, der er TR for kollegerne i Aalborg Kommunes dagtilbud, får også dårlig samvittighed, når hendes kolleger betaler prisen for hendes tillidserhverv:
”Jeg er jo også socialpædagog på en arbejdsplads, og når jeg bruger tid på at være tillidsrepræsentant, betyder det, at mine kolleger skal løbe stærkere, for vi må ikke bruge vikarer. Jeg har det dårligt med, at det går ud over mine kolleger, så ofte bruger jeg min fritid om aftenen derhjemme til det. Det er er i det hele taget meget svært at få den tid til at være tillidsrepræsentant, som erhvervet kræver,” siger Rita Andersen, der bruger omkring otte timer på sine TR-opgaver ugentligt.
Hun er TR for omkring 80 kolleger, der befinder sig på fem forskellige arbejdspladser:
”Jeg synes faktisk, at det langt hen ad vejen fungerer, for det giver en bedre sammenhæng og en klar rød tråd i min dialog med ledelsen. Men det kræver en del planlægning. Jeg har valgt at komme ud på hver af de fem arbejdspladser én gang om måneden, hvor jeg orienterer om, hvad der er sket siden sidst. Derudover kan medarbejderne altid ringe til mig i ugens løb,” siger hun.
Hvorvidt kollegerne mener, at hun er synlig nok, ved hun ikke.
”Men jeg tænker lidt, at folk jo har den tillidsrepræsentant, som de vil have. Det er vigtigt, at de selv stiller krav til mig og kommer ud af busken, når der er noget.”
Det kører for FTR’erne
For fællestillidsrepræsentanterne betød den nye struktur, at de skulle skabe rammerne for en helt ny rolle.Det er lykkedes, og de har nu fundet deres egne ben i kommunerne, fortæller Jette Steen Jensen, der er FTR’er i Hjørring Kommune:
”Jeg har fået et rigtig godt samarbejde med kommunen op at stå. Jeg får både indflydelse og en masse viden. Jeg bliver lyttet til, men jeg føler også, at der bliver lagt meget ansvar ud til mig,” siger hun.
I Mariagerfjord Kommune er både TR’erne og Hanne Bastberg Larsen, der er FTR, meget tilfredse med den nye struktur:
”Vi får meget mere ud af TR’erne end før, hvor der ikke var en FTR. Der er kommet mere samling og samarbejde. TR’erne er blevet gladere og mere trygge – de føler sig bedre hjulpet nu, hvor der er en FTR,” siger hun.
