Med Rold Skov og islandske heste i baghaven ligger Børnecenter Himmerland helt perfekt i udkanten af Skørping. Stedet har i 67 år fungeret som døgninstitution for anbragte børn i alderen 3-17 år. Børnene har været udsat for omsorgssvigt og bliver indskrevet enten akut, til observation eller behandlingsforløb.
Fakta:
Børnecenter Himmerland hører under Rebild Kommune og har plads til 20 børn mellem tre og 17 år. Der er 35 ansatte – primært socialpædagoger og pædagogiske assistenter, men også socialrådgivere og psykologer.
Børnecentrets kerneydelse er observation, hvor kommunen har brug for at få lavet en grundig pædagogisk og psykologisk udredning af et barn i et neutralt og fagligt miljø. Udredningen er med til at skabe et kvalificeret og underbygget grundlag, når kommunerne skal træffe en beslutning om, hvad der skal ske med barnet.
”Udredningerne bliver pejlemærke for, hvad det er for et tilbud barnet har brug for, og samtidig er udredningerne et godt redskab for den kommende plejefamilie eller institution, som barnet kommer til,” siger Susanne Gert, der er forstander på Børnecenter Himmerland.
Ikke altid familiepleje er bedst
Børnene kan også blive indskrevet til behandling på Børnecenter Himmerland. Det er ofte børn der er vanskelige at rumme i hjemmet eller i en plejefamilie, og som har brug for et længerevarende behandlingsforløb.
I en række år har børnecentret dog oplevet, at familiepleje var førstevalget, når kommunerne skulle anbringe udsatte børn udenfor hjemmet.
”Telefonerne var en overgang lidt stille her, for det virkede til, at anbringelse på en institution var absolut sidste mulighed for kommunerne. Det er ærgerligt, for det er jo ikke alle børn, der har bedst af at komme i familiepleje, og desværre har mange af de børn, som kommer her, haft flere sammenbrud i plejefamilier med sig i baggagen,” fortæller Jette Laustsen, socialpædagog og tillidsrepræsentant.
Skal være fagligt skarpe
Børnecentret fornemmer, at der er ved at ske en ændring nu, og at flertallet af børnene ikke længere nærmest per automatik bliver anbragt i familiepleje.
”Vi oplever, at kommunerne i højere grad går op i, hvad de får for pengene. Det er faktisk helt fint, for det betyder, at vi skal være mere skarpe på vores faglighed, og hvad det er, som vi kan tilbyde. Vi håber, at den tendens også indebærer, at kommunerne begynder at gå mere op i, om der fx er uddannet personale der, hvor de anbringer børnene,” siger Susanne Gert.
Siden kommunalreformen i 2007, hvor børnecentret gik fra at være en amtslig til en kommunal døgninstitution under Rebild Kommune, har Susanne Gert og hendes kolleger vænnet sig til, at det er vigtigt at kunne markedsføre sig og formidle til politikere og myndighedspersoner, hvad det er, børnecentret kan levere.
”Vi vil være kendt for vores høje kvalitet og faglighed og for, at vi leverer en indsats, som udvikler børnene. Vi oplever, at vi oftest er førstevalget for Rebild Kommune, men vi er også meget opmærksomme på at have en tæt dialog og sparring med rådgiverne i andre kommuner – og særligt når der kommer nye rådgivere til, gør vi os ekstra umage med at fortælle om vores kompetencer,” siger Susanne Gert.
Fra konsekvens til relation
De seneste otte år har børnecentret gennemgået en pædagogisk forvandling. Hvor det tidligere var konsekvenspædagogikken, der var i centrum, er det i dag relationspædagogik, mentalisering, neuropædagogik og kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik (KRAP).
”Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barn, og vi ser det enkelte barn. Tidligere var der regler og forbud. Nu er vi nysgerrige efter at se bagom barnets adfærd og forsøge at forstå den,” forklarer Susanne Gert.
”Det har også betyde, at vi stort set ikke har magtanvendelser mere, hvilket vi havde tidligere, fordi det var mere hårdt mod hårdt. I dag gør vi alt for at nedtrappe konflikter, for børn vil jo som udgangspunkt det bedste, og magtanvendelser er ikke godt for nogen,” siger Jette Laustsen.
Alle medarbejdere har gennemgået de samme uddannelser og kurser, og har derfor opnået den samme viden, hvilket er en stor fordel ifølge tillidsrepræsentanten.
”Det har virkelig flyttet noget, for vi har fået det samme sprog og en fælles faglig referenceramme. Vi kan sparre med hinanden og er blevet et langt bedre team,” siger hun.
Ifølge Susanne Gert har den nye pædagogiske tilgang også medført en positiv kulturændring blandt medarbejderne:
”Vi er blevet meget bedre til at hjælpe hinanden og det fælles faglige grundlag smitter også positivt af på børnene, som føler at Børnecenter Himmerland er et trygt hjem, hvor de føler sig anerkendt, set og hørt,” siger hun.
(Offentliggjort den 3. juli 2018)
