Det er ikke længere nok at være en god socialpædagog for at arbejde på et bosted. Du skal også vide en hel masse om, hvordan du overholder reglerne for en god hygiejne og reglerne for medicinhåndtering. Du skal vide, hvilket desinfektionsmiddel, der skal bruges til rengøring af forskellige overflader, du skal kende reglerne for god håndhygiejne, du skal vide, hvornår du skal bruge handsker, forklæde, mundbind og skoovertræk, du skal kende reglerne for håndtering og vask af tekstiler og meget, meget mere.
”Vi bruger enormt meget tid på at opretholde hygiejnereglerne, og den tid går jo fra det pædagogiske arbejde med borgerne, hvilket er meget problematisk. Vi er her for at skabe en god relation til borgerne og for at træne dem i nogle ting, som de ikke ville have gjort af sig selv, men det arbejde er blevet meget vanskeligt på grund af de mange hygiejneregler,” siger Malene Kær Gundersen, der er socialpædagog på Viften i Vodskov.
Viften er et midlertidigt botilbud for unge med diagnoser inden for autismespektret, og den primære opgave for socialpædagogerne er at udvikle borgernes kompetencer og potentialer frem mod matchning til borgernes blivende botilbud.
”Vores kerneopgave er at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse, men det er meget svært at nå dertil. De mange hygiejneregler spænder ben for træningen i almindelig daglig livsførelse, for pludselig skal borgerne overholde en lang række hygiejneregler, som de har svært ved at forstå,” siger Malene Kær Gundersen.
Pludselig er det ulækkert
Viften hører under Aalborg Kommune, hvor Ældre- og Handicapforvaltningens medarbejdere arbejder efter en særlig hygiejnehåndbog, som trådte i kraft i september 2017. Generelt er der kommet et øget fokus på hygiejnen på landets bosteder, efter at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i 2017 for første gang besøgte en række bosteder, fordi bostederne var udvalgt som et særligt indsatsområde for det såkaldte risikobaserede tilsyn.
”Jeg er ikke i mod, at der er regler for hygiejnen, men jeg synes, at mange af de her ting, er på kanten af, hvad der er okay, og det er lidt som om, der bliver opfundet nogle problemer, som aldrig har været her. Vores borgere har jo aldrig være meget syge. De lever som i en familie, og når man arbejder med borgere med et lavt kognitivt funktionsniveau, så er det bare et vilkår, at der kommer fedtede finger på tøjet, og at der ikke nødvendigvis er en forståelse for, hvornår man vasker hænder,” siger Malene Kær Gundersen.
Hun er bekymret, fordi hun pludselig hører meget snak om, at noget er ulækkert.
”Vi er blevet meget bevidste om bakterier, og pludselig bliver borgernes adfærd omtalt som problematisk eller ligefrem ulækker,” siger Malene Kær Gundersen.
Regler strider mod selvbestemmelse
I dag hænger der flere forskellige plakater på beboernes fællesarealer, der skal minde medarbejderne om hygiejnereglerne, og hvordan de lever op til dem.
”Jeg synes, at hygiejnereglerne er på kant med respekten for, at det her er borgernes eget hjem. De bliver underlagt nogle regler i deres eget hjem, som ikke gælder i dit og mit hjem,” siger Malene Kær Gundersen.
På Viften deler borgerne badeværelse to og to, og det betyder, at toilet, armatur og håndvask skal tørres af med desinficerende klude, hver gang det er blevet brugt. Bruseforhæng skal faktisk også vaskes, hver gang en borger har været i bad, og af den grund, er der ikke længere badeforhæng på Viften.
”Køkkenbordene skal tørres af på en bestemt måde, og ting skal sprittes af. Det tager tid for borgerne at lære, og mange af vores borgere har jo i forvejen svært ved at være i et køkken, og mange af dem har ikke nødvendigvis den samme forståelse for nødvendigheden af hygiejne som resten af befolkningen. Men vi kan jo ikke udelukke dem fra deres eget køkken, og vi skal være opmærksomme på, at hygiejnereglerne ikke kommer til at betyde mere end det at leve sit liv,” siger Malene Kær Gundersen.
(Offentliggjort den 24. april 2018)
