Siden 2014 har Uddannelseshusets jobcenter i Aalborg Kommune haft sit eget mentorkorps. Det består af ni medarbejdere, hvor af de fem har en socialpædagogiske baggrund, mens resten fx er uddannet lærere og socialrådgivere.
Der er et klart beskæftigelsesmæssigt sigte med mentorernes indsats, hvor de hjælper de unge til at komme i gang med et job eller en uddannelse.
”Overfor målgruppen er der et vigtigt signal i, at vi har et klart mål om, at de skal i job eller uddannelse. Samtidig er der jo mange ude i samfundet, der har en mentor, så det er ligesom legalt og nemmere for de unge at fortælle, at de har en mentor,” siger Merete Westmark, der er en af mentorerne med en socialpædagogisk baggrund.
Helhedsorienteret tilbud
Mentorkorpset er placeret i kommunens Uddannelseshus i Kayerødsgade sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og den del af socialcentret, der har udsatte unge på 18 til 30 år, som sin målgruppe.
”Vi har et tæt samarbejde og kan på den måde give borgerne et helhedsorienteret tilbud,” siger Merete Westmark.
Udgangspunktet for mentorernes arbejde er den ressourceorienterede samtale med de unge.
”Og et kendetegn ved den socialpædagogiske faglighed er jo netop, at vi har fokus på folks ressourcer og ikke deres fejl og mangler. Derfor giver det god mening, at vi udgør så stor en del af mentorkorpset, for vi arbejder for, at borgeren får øje på egne ressourcer og begynder at tro på fremtiden igen,” siger socialpædagog og mentor Merete Westmark.
Tabt i systemet
Relationsarbejdet fylder også rigtigt meget i mentorkorpset arbejde, fortæller Preben Ipsen, der er en af de andre mentorer med en socialpædagogisk baggrund.
”Det er helt centralt for vores arbejde, at vi får opbygget en god relation til de unge. Vores målgruppe føler sig ofte svigtet af systemet, og vi skal overbevise dem om, at vi er der for dem og bliver ved med at være der,” siger han.
Det handler ikke bare om at få lagt en plan for fremtiden, men om at borgeren bliver inddraget, og bliver klogere på sig selv, så de er klar til at tage det næste skridt.
”Vi gør det, som der ingen andre har gjort før. Vi tager os tiden til at finde ud af, hvad det er for en person, som vi har med at gøre, og hvilke tilbud vedkommende har brug for,” siger Preben Ipsen.
Han og Merete Westmark mener, at et fællestræk for deres målgruppe er, at de er blevet tabt i systemet. De har fx fået en diagnose, uden at der er blevet fulgt op med behandling eller medicin. De er droppet ud af en uddannelse, uden at nogen har fulgt op osv. Derudover er målgruppen meget bred og favner alt fra universitetsstuderende til unge, der kæmper med en diagnose eller et misbrug, eller måske har de aldrig afsluttet folkeskolen.
”Jeg møder unge sidst i tyverne, som altid har haft det svært i skolen, men som ingen har taget sig af. Så det er os, der sørger for, at der bliver lavet en udredning, at den unge kommer i misbrugsbehandling, får økonomisk hjælp eller struktur på hverdagen, hvis det er det, der er brug for. Den slags skal der være styr på, før den unge er klar til at tage næste skridt mod et job eller en uddannelse,” siger Merete Westmark.
Individuel indsats
Indsatsen over for de unge er individuel og 100 procent fleksibel. Som udgangspunkt har hver mentor 20 unge, og der er i gennemsnit afsat en time om ugen til hver af de unge.
”Men vi kan tilrettelægge det helt efter den unges behov, og nogle har måske i perioder brug for en mere intensiv kontakt med os, mens de i andre kan nøjes med at maile med os. På samme måde kan de unge være tilknyttet os i alt fra to måneder til to år,” siger Merete Westmark.
Arbejdet med den enkelte er også en vekselvirkning mellem samtaler og lavpraktiske gøremål, som den unge har brug for hjælp til.
”Det kan være alt fra samtaler, hvor vi bliver klogere på den unge og får indkredset, hvilken uddannelse den unge gerne vil have, til at vi hjælper med opvasken eller går med til lægen. Det vigtigste er, at det er hjælp til selvhjælp, og at vi ikke bare tager over for dem, men i perioder er det alligevel nødvendigt,” siger Preben Ipsen.
For andre handler mentorstøtten først og fremmest om at få en så god start på en uddannelse som muligt eller om ikke at droppe ud af en uddannelse.
”Mange unge presses til at tage en uddannelse, før de faktisk er klar. Det giver mange nederlag og frafald fra uddannelserne,” siger Merete Westmark.
Vi skynder os langsomt
Den største udfordring ved jobbet er ifølge de to socialpædagoger, når politikerne snakke om, at mentorer ikke virker.
”Vi har med unge at gøre, som kæmper med misbrug og psykiatriske diagnoser. De har massive problemer, og der er ikke bare tale om små bump på vejen, som vi skal hjælpe dem over. Alligevel er forventningen, at vi ved at være i kontakt med dem en time om ugen kan få dem i gang med en uddannelse eller et job på et halvt år,” siger Merete Westmark.
”Det er vigtigt, at vi har tiden til at skynde os langsomt,” siger Preben Ipsen og fortsætter:
”Vi lykkes med at få dem på rette vej og det er ikke altid en uddannelse eller et job her og nu. Måske er der i første omgang brug for misbrugsbehandling eller lignende, og så kommer de tilbage senere igen.”
Til gengæld er der utallige gode ting ved jobbet: Friheden til selv at tilrettelægge og vælge metode, det tværfaglige samarbejde med jobkonsulenter, uddannelsesvejledere og socialrådgivere og den store variation i arbejdet:
”Vi skal tænke kreativt, og jeg ved aldrig, hvad jeg skal finde ud af i morgen,” siger Preben Ipsen.
Offentliggjort den 23. maj 2016.
