Måske kan der af og til være lidt en brokkekultur blandt socialpædagoger. Der er også nok at tage fat på: fagligheden er konstant under pres, og det smitter af på arbejdsmiljøet. Uddannelsen er ikke god nok, og når man er færdiguddannet, er det nærmest umuligt at få et fuldtidsjob osv.
Men Cecilie Thomsen og Stig Madsen tog en beslutning om, at de ikke bare vil brokke sig, men at de vil gøre noget aktivt og forsøge at ændre på de ting, som de er utilfredse med:
”Jeg har faktisk brokket mig rigtig meget bl.a. hjemme ved kaffebordet hos min kone, som også er socialpædagog. Til sidst sagde hun til mig, at hun altså var træt af at høre på det, og at jeg i stedet burde gøre noget aktivt ved tingene og stille op til kredsbestyrelsen,” fortæller Stig Madsen, der er socialpædagog ved Specialgrupperne i Vodskov.
Som sagt så gjort, og til generalforsamlingen blev han sammen med Cecilie Thomsen og 15 andre valgt til Socialpædagogerne Nordjyllands kredsbestyrelse.
De unges repræsentant
23-årige Cecilie Thomsen arbejder på Viften i Vodskov og har faktisk allerede siddet i kredsbestyrelsen i halvandet år som repræsentant for PLS, imens hun læste til pædagog.
”Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne var jo omkring 50 år, og jeg synes, at der er brug for, at de unge også bliver repræsenteret i bestyrelsen. Hvis socialpædagogerne skal blive ved med at være aktuel og en fagforening, som unge og nyuddannede har lyst til at være en del af, er det vigtigt, at der er nogle fagpolitisk, unge aktive, som de kan spejle sig i,” siger Cecilie Thomsen.
Hun vil gerne være de unges repræsentant og arbejde for, at der fx bliver etableret et unge-netværk, som kan engagere de unge medlemmer bl.a. omkring arrangementer, som er målrettet dem.
Fokus på uddannelsen
Cecilie Thomsen glæder sig til at være med til at præge retningen i kreds Nordjylland og til at få en åben diskussion om fx uddannelsen, som hun er meget optaget af.
”En del Socialpædagoger mener, at der skal laves en særlig socialpædagogisk uddannelse. Det er jeg ikke enig i, så det er et område, som jeg gerne vil diskutere og have noget indflydelse på,” siger hun.
Cecilie Thomsen er dog enig i, at der skal meget mere socialpædagogisk faglighed ind i uddannelsen, men hun synes, at man skal arbejde på at forbedre den eksisterende uddannelse.
”Specialiseringen skal helt sikkert fylde mere, for der mangler en del fagligt bl.a. hele handicapområdet, som jo er vores største arbejdsområde. Men jeg synes også, at der skal være et meget større fokus på personlig dannelse. I vores fag er det så vigtigt at vide, hvem man er, hvad ens meninger og holdninger er og turde stå ved dem, for ellers bliver det meget svært at arbejde i vores fag,” siger hun.
En tsunami af sundhedsopgaver
Stig Madsen er tillidsrepræsentant og har været socialpædagog i 15 år. Gennem årene har han oplevet, hvordan faget i stigende grad er under pres, samtidig med at den socialpædagogiske faglighed bliver mere og mere udvandet.
”Vi er blevet pålagt en tsunami af sundhedsfaglige dokumentationsopgaver, og det kan være svært at se sig selv som pædagog i de opgaver, for det er vi jo ikke uddannet til. Vi mister desværre kolleger på grund af det, for de søger væk, når de ikke kan få lov til at arbejde med socialpædagogik,” siger Stig Madsen.
Han fortæller, hvordan det er med til at starte en negativ spiral, for når socialpædagogerne forsvinder, bliver der ofte ansat ufaglært arbejdskraft i stedet for.
”Eller også bliver socialpædagoger tilbudt deltidsansættelse med en udløbsdato. Flere af mine kolleger er nødt til at have flere jobs, og det sker jo på bekostning af fagligheden, for du bliver ikke fagligt engageret på samme måde, når du kun er her få timer,” siger Stig Madsen.
Kræver konstant fokus
For borgerne bliver konsekvensen, at der forsvinder tid fra dem, når de sundhedsfaglige opgaver fylder, og flere forskellige deltidsansatte skal indover. Tiden til at skabe relationer bliver mindre, og det bliver sværere at holde gejsten oppe for medarbejderne.
”Derfor vil jeg i kredsbestyrelsen arbejde for, at vi får faget tilbage, og at vi gør op med deltidskulturen. Det er uforskammet, at man ikke kan tilbyde os en fast stilling på 37 timer – særligt set i lyset af, at kommunerne i stigende grad oplever rekrutteringsproblemer,” siger Stig Madsen.
Men han er også klar over, at det ikke er en problematik, som lige bliver klaret natten over:
”Det kræver et konstant fokus, hvis vi skal ændre det. Og det kræver, at vi får folk engageret ude på arbejdspladserne, for det er også der, at slaget skal stå,” siger han.
(Offentliggjort den 6. januar 2020)
