De gule bygninger bag det høje blå hegn ser helt ens ud, men bag de låste porte og døre sidder vidt forskellige mennesker med hver deres historie og baggrund. Inden for ligner den lukkede behandlingsafdeling for misbrugere umiddelbart enhver anden institution. Men fængselsbetjente i uniformer og runde spejle til at overvåge gangene med afslører, at der ikke er tale om en helt almindelig institution.
Fakta:
U-Turn begyndte som et projekt støttet af Satsmiddelpuljen i 2007. I dag er de tre socialpædagoger ansat i Misbrugsafsnittet i Aalborg Kommune, men udstationeret på Kragskovhede Statsfængsel.
Vi er på Kragskovhede Statsfængsel, hvor nøglebundt og alarm er de ansattes faste tilbehør. Det gælder også de tre socialpædagoger, der arbejder på projekt U-Turn – landets eneste tilbud til indsatte i det lukkede fængsel med alkoholmisbrug og eventuel sidemisbrug. Der er plads til 12 indsatte i projektet, og behandlingsforløbet er som udgangspunkt 16 uger med mulighed for forlængelse.
I grupperummet, hvor de 12 indsatte mødes til gruppeterapi hver formiddag, tager socialpædagogerne Anne Marie Dahl og Christian Steenberg Rommedal i mod. Hun har været med siden U-Turns begyndelse i slutningen af 2007, mens han har været ansat i fængslet et år.
Søger selv om behandling
De indsatte på afdelingen sidder inde for alt fra røverier, vold og drab. Fælles for dem er et ønske om at komme ud af deres misbrug. De søger selv om at komme ind på den lukkede behandlingsafdeling, og de fleste af dem kommer her sidst i deres afsoning, inden de igen skal ud af fængslet.
”Når du er i fængsel, er det forholdsvist nemt at vedligeholde et misbrug, fordi det for nogen lykkes at få smuglet stoffer og piller ind. Derfor er der flere indsatte der begynder en nedtrapning, når de kommer her på afdelingen,” siger Christian Steenberg Rommedal.
I løbet af de første to-tre uger på afdelingen bliver den indsatte også bedt om at fortælle sin livs og misbrugshistorie til resten af gruppen. Den indsatte skal beskrive sit liv så langt tilbage, som han kan huske samt hvilke personer og begivenheder, der har haft betydning for hans liv både positivt og negativt.
En alternativ fremtid
For nogle af de indsatte kan det være ganske grænseoverskridende at fortælle deres livshistorie, og for de fleste betyder det faktisk rigtig meget.
”Du skal forstå din fortid for at kunne ændre din fremtid, og der er livshistorien et godt redskab. Samtidig får vi behandlere et godt indblik i, hvornår og i hvilke situationer kæden kan ryge af for den indsatte, og vi kan give guidelines til, hvordan de kan komme videre,” siger Anne Marie Dahl.
På afdelingen bruger de den kognitive behandlingsmodel, hvor de ser misbruget i sammenhæng med kropslige signaler, tanker, følelser og adfærd. Behandlingsforløbet skal give den indsatte større selvindsigt, selvværd, åbenhed og evne til at løse problemer – og i sidste ende er hovedmålet med behandlingen at give den indsatte et alternativ til misbrugstilværelsen.
Gruppeterapien består både af oplæg fra de tre socialpædagoger og konkrete opgaver. Emnerne er blandt andet hjernens og kroppens udvikling, der skal give den indsatte en forståelse for rusmidlernes virkning på hjernen og kroppen. Afdækning af den indsattes selvopfattelse, hvor den indsatte får en forståelse for, hvilke ressourcer han har både i påvirket og upåvirket tilstand. Konflikthåndtering, trang og advarselstegn og hvordan man kan forebygge et tilbagefald.
Nye mennesker
De indsatte får et rigtig godt sammenhold på afdelingen, og enkelte vil faktisk helst blive frem for at komme ud i friheden.
”De giver udtryk for, at afdelingen her er det første sted, hvor de for alvor har følt sig accepterede,” fortæller Christian Steenberg Rommedal, der også selv er meget glad for afdelingen:
”Jeg får lov til at komme meget tæt på de indsatte, og jeg kommer jo til at holde af dem. Det er fantastisk at se, at der er et godt menneske inde bagved selv den mest forhærdede kriminelle misbruger,” siger han.
Resultaterne af misbrugsbehandlingen bliver ikke målt, men socialpædagogerne er ikke i tvivl om, at de indsatte får både viden og redskaber med sig, som gør, at de enten nu eller senere vil kunne ændre deres livsbane.
”For mig betyder det rigtig meget, at jeg kan høre og se, at de flytter sig rent tankemæssigt. Jeg ved, at oddsene ofte ikke er gode for dem, for de har som regel et langt liv med vold, kriminalitet og misbrug bag sig. Men vi kan se, at der er meget stor forskel på det menneske, som vi får ind på afdelingen, og det menneske, som kommer ud igen. Det er en helt anden person,” siger Anne Marie Dahl.
Forskellige fagligheder
Den udvikling, som de indsatte gennemgår, mens de er på afdelingen, giver også respekt fra de tre socialpædagogers kolleger – fængselsbetjentene. De har ofte en noget anden tilgang til de indsatte.
Fakta:
Det er tre socialpædagoger, der står for behandlingen af de 12 indsatte misbrugerne på Kragskovhede Statsfængsels projekt U-Turn. Derudover er der fire behandler-betjente ansat på afdelingen, som er sammen med de indsatte i deres fritid samt en psykiater og sygeplejerske.
”Jeg ved, de synes, at vi arbejder rigeligt følelsesagtigt, mens de selv er langt mere kontante. Jeg kan sagtens acceptere, at de har en anden tilgang end os. For dem er det sikkerheden frem for alt, der gælder,” siger Christian Stenberg Rommedal.
”For os er det misbruget, terapien og det enkelte menneskes ressourcer, der er i fokus. Vi bruger også i høj grad os selv i vores arbejde, fordi vi på den måde kan give de indsatte et indblik i noget af det normale liv, der leves uden for fængslet. Det liv er ofte en ukendt verden for dem,” siger Anne Marie Dahl.
