Emner

Asylbørn har brug for en hverdag

Asylcenter Hanstholms børnehave forsøger at give asylbørnene den bedst mulige hverdag – men det kræver noget særligt, når børnene befinder sig i en konstant undtagelsestilstand.

”Vi troede, vi var så dygtige pædagoger, at vi sagtens lige kunne styre det her. Men selvom vi er dygtige, manglede vi redskaber.”

Sådan beskriver socialpædagog Inge Kam Larsen tiden tilbage i 2010, da Asylcenter Hanstholm blev etableret, og hun var med til at starte børnehaven op på asylcentret. Opgaven viste sig at være noget anderledes end i dansk børnehave, og medarbejderne måtte finde frem til andre end de vante metoder.

Børnene på asylcentret er flygtet med deres familier fra lande i krig. De har gemt sig og har været med til at snige sig over grænser. De har set deres forældre være rædselsslagne og måske været vidner til, at forældrene er blevet slået.

”Og selvom vores center har gode rammer, så bor børnene i en barak med otte andre familier, hvor man bare kan høre alt. Forældrene er stadig under et stort pres, for de kender ikke deres fremtid. Forældrene eller naboerne kan måske ikke sove om natten, de får mareridt, de skriger i søvne, de er måske opfarende og ikke særlig nærværende. Alt det lever børnene i hver dag, og det påvirker dem selvfølgelig,” siger Inge Kam Larsen.

Savnede redskaber

Det har været en proces for medarbejderne i børnehaven at finde ud af, hvad det var for en opgave, som de stod med, fortæller Inge Kam Larsen, der i dag er afdelingsleder for det socialteam på asylcentret.

”Børnene har mange gode grunde til ikke at kunne koncentrere sig, og de virker nærmest som om de har en DAMP-diagnose,” siger hun og fortsætter:

”De er udad farende, voldsomt aktive og de ved ikke, hvordan man leger. De drøner for eksempel hen til legetøjet i børnehaven og rager så meget til sig, som de kan, og så sidder de og vogter over det.”

Asylcentrets børnehave har samme normering som en dansk børnehave, selvom opgaven er helt anderledes. I den første tid brugte pædagogerne meget tid på at slukke ildebrande og gribe ind over for akutte situationer.

”Vi savnede metoder og konkrete redskaber. Vi kunne jo godt se, at børnene havde brug for nogle rammer og rutiner, men opgaven var slet ikke som med danske børn,” fortæller Inge Kam Larsen.

Hun og det øvrige personale valgte derfor at besøge børnehaven i Asylcenter Jelling, og her fandt de nogle redskaber, som de kunne bruge.

STROF

I dag er socialpædagog Thomas Heinzelmann leder af Asylcenter Hanstholms børnehave, som de seneste tre år har arbejdet ud fra STROF modellen, som de fik kendskab til på Jelling Asylcenter.

STROF står for Struktur, Tale og tid, Ritualer, Organiseret leg og Forældresamarbejde.

Fakta:

Asylcenter Hanstholms børnehave arbejder ud fra STROF modellen, som den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet. Modellen kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Læs mere her

”Med modellen kan vi skabe struktur og en genkendelig hverdag for børnene. Vi har for eksempel mange ritualer – faste spisetider, morgensang, ture ud af huset osv., som er med til at give børnene en forudsigelig dag,” siger Thomas Heinzelmann.

Samtidig har pædagogerne et stort fokus på at skabe organiseret leg blandt børnene:

”Det er simpelthen nødvendigt, for ellers ender alt i kaos, vildskab og slåskampe,” siger børnehavelederen.

Pædagogerne prioriterer også samarbejdet med forældrene meget højt. Det kan være meget svært at forstå den danske institutionskultur, når du selv kommer fra en kultur med et helt andet opdragelsesmønster.

”Mange af de her familier opdrager ikke deres små børn – de begynder først at opdrage børnene, når de er 6 år og ældre, mens det i Danmark er lige omvendt – vi opdrager, mens børnene er små, og så får de det friere og friere, jo ældre de bliver,” forklarer Inge Kam Larsen.

Blød start på integration

De små børn får med andre ord lov til at udfolde sig, og forældrene griber først ind, hvis barnet gør noget farligt.

”Men selvom vi ved, at op mod 70 pct. får afslag på asyl, vil vi gerne have, at børnehaven minder så meget om en dansk børnehave som muligt, og på den måde er en blød start på integrationen i Danmark,” siger Thomas Heinzelmann.

I dag ligger asylcenter Hanstholms børnehave uden for selve centret i en bygning, som kommunen tidligere har brugt til børnehave. Det betyder, at børnene hver dag bliver kørt til og fra børnehaven, hvilket også giver mere ro og stabilitet, fordi alle kommer og går samtidig.

Info

Har du en god historie?

Send mail

Nyhedsbrev

Tilmeld