Hverken 46-årige Heidi Strøm eller 40-årige Morten Kidmose havde nogensinde troet, at de skulle komme til at arbejde med asylansøgere. Begge socialpædagoger har først og fremmest arbejdet med børneområdet. Morten har arbejdet i forskellige sammenhænge med børn og unge med ADHD, mens Heidi blandt andet har været beskæftiget i en kommunal sproggruppe for skolebørn og senest som pædagogisk vejleder i PPR-regi.
”Havde du spurgt mig for bare fem måneder siden, så ville jeg have sagt, at jeg nok skulle arbejde med børn altid. Men da de søgte socialpædagoger på asylcentret, fik jeg pludselig lyst til at prøve noget helt andet. Og det har jeg ikke fortrudt,” siger Heidi Strøm.
”Jeg havde slet ikke noget kendskab til asylcentre eller til at arbejde med mennesker, der kommer fra andre kulturer. Men det er spændende, og jeg kan rigtig godt lide, at arbejdet på asylcentret er så uforudsigeligt,” siger Morten Kidmose.
Hektisk start
De er begge blevet ansat som netværkspædagoger på Asylcenter Ranum, mens centret stadig var under etablering. Oprindeligt skulle der kun have været 200 beboere på centret. Men siden åbningen i oktober 2012 er planerne blevet ændret kraftigt, og centret i Ranum skal nu i stedet rumme mere end 500 asylansøgere.
”Det har været en hektisk opstart, men det kan jeg godt lide. Indtil videre har der ikke været to dage, der har været ens. Det er dejligt, at arbejdsdagen på asylcentret ikke er så forudsigelig,” siger Morten Kidmose.
Han fortæller, at arbejdet som netværkspædagog nogle gange kan være opfyldt af mange praktisk gøremål. Det kan fx være at udbetale lommepenge, planlægge flytninger for asylansøgerne og kommunikation med myndigheder og de kommuner, som skal modtage asylansøgerne, når de forlader Asylcenter Ranum.
”Det er jo som udgangspunkt almindeligt fungerende mennesker, der bor på centret, og vores arbejde er nok meget anderledes end socialpædagoger, der fx arbejder med handicappede voksne,” siger Morten Kidmose. Alligevel mener han, at den socialpædagogiske faglighed er meget vigtig i arbejdet på asylcentret.
”Som socialpædagoger er vi for eksempel hurtige til at skabe gode relationer til beboerne. Vi bliver det menneskelige ansigt på ”systemet”, og der er vigtigt, hvis asylansøgerne skal have en god udvikling, mens de bor på asylcentret,” siger Morten Kidmose.
Faglighed er vigtig
Også Heidi Strøm mener, at hendes uddannelse og erfaring som socialpædagog er afgørende for hendes arbejde på asylcentret.
”En vigtig del at vores arbejde består i at motivere asylansøgerne til at få relationer til andre mennesker på og uden for centret. Uanset hvad de skal, når de forlader centret, så skal de gerne komme bedre herfra, end da de kom. Det stiller krav til vores socialpædagogiske faglighed,” siger Heidi Strøm.
Hun vil ikke tøve med at anbefale andre socialpædagoger at søge arbejde på et asylcenter.
”Hvis man har lyst til et udfordrende og spændende arbejde, hvor der hele tiden sker noget nyt, så vil jeg helt bestemt gerne anbefale at arbejde med asylansøgere. Selvom meget stadig er nyt for mig, så kan jeg sagtens selv se mig arbejde hér i lang tid,” siger Heidi Strøm.
