I Aalborgs boghandler har man de seneste måneder kunnet høre det samme spørgsmål igen og igen: ”Har I Aalborgbogen 2015?”
Fakta:
Aalborgbogen 2015 handler om 100 år i Hammer Bakker – fra åndssvageanstalt til handicapområde. Bogen kan købes i Aalborgs boghandlere og koster 159 kr.
Bogen udkom i november i 1.800 eksemplarer, og blev udsolgt på blot en uge. Derfor måtte mange gå forgæves, indtil et genoptryk på 600 stk. af bøgerne igen kom på boghandlernes hylder sidst i december.
”Efterspørgslen har været overvældende, og det har været overraskende, for bogen handler jo om en meget lokal historie for Vodskov og de folk, der har været på anstalten i bakkerne,” siger historiker Allan Skou Kristensen, der har skrevet bogen for Selskabet for Aalborgs historie.
Bogen blev helt ekstraordinært genoptrykt, hvilket meget sjældent sker for Aalborgbogen.
Fortjente en historie
Faktisk var Allan Skou Kristensen i gang med sit afsluttende speciale på historiestudiet om netop Hammer Bakkers tidlige historie fra 1915 til 1940, da han hørte fra sin vejleder, at Selskabet for Aalborgs historie ville skrive om åndssvageanstaltens historie, fordi den fyldte 100 år, og at de var på udkig efter en, der kunne skrive den.
”Det var lidt morsomt, og vi fandt heldigvis sammen,” fortæller Allan Skou Kristensen, der oprindeligt havde kastet sig over anstaltens historie, fordi den aldrig før var blevet beskrevet.
”Jeg synes, at det var lidt uretfærdigt, at der var fine bøger om alle de andre danske anstalter, og at Hammer Bakker også fortjente at få sin historie fortalt,” fortæller han.
Det var den akademiske nysgerrighed, der trak i ham, for han har ikke personligt en tilknytning til stedet.
”Men så besøgte jeg museet i Hammer Bakker og mødte Vagn og Lone og alle de andre, og så syntes jeg, at det var rigtigt spændende,” siger han og uddyber:
”Efterhånden, som jeg har dykket ned i stoffet, har jeg fundet ud af, at der er rigtig mange mennesker, som stedet betyder rigtig meget for. De har lagt 30-40 år af deres liv på institutionen. Det betyder meget for både de medarbejdere og for de borgere, som har været der, men også for byens borgere, ligesom selve Vodskov by kan tilskrive en stor del af sin udvikling til netop institutionens placering i bakkerne.”
Stor hjælp fra museet
Den ældste del af åndssvageanstaltens historie er der ikke rigtig nogen, som kan fortælle om mere, så den del af bogen er bygget på arkiver fra landsarkivet i Viborg – det vil sige gamle bestyrelsesprotokoller, patientjournaler, breve osv.
”Længere oppe i tiden er der stadig nogle tilbage, som kan fortælle noget. Udfordringen er, at de ofte har glemt at skrive det ned. Men heldigvis har Lone Vibe Pedersen fra museet foretaget 114 timelange interviews med borgere, der har været deroppe og ansatte samt folk for byen – præsten, lægen osv. Jeg har hørt rigtig mange af disse interviews, og derfra har jeg kunnet skabe nogle generelle trends og udviklingslinjer. Det har været en enorm hjælp,” siger Allan Skou Kristensen.
Derudover har han også fået stor hjælp af Vagn Laustsen og de andre frivillige på museet.
Stor refleksion
Allan Skou Kristensen mener, at netop de historier, som han fik indblik i gennem det store interviewmateriale, har været noget af det mest spændende i arbejdet med at skrive Aalborgbogen.
”Det giver noget helt andet at sidde og høre nogen fortælle, i stedet for at læse det i en gammel bestyrelsesprotokol eller lignende. Det har også været utroligt spændende at høre de meget dybe refleksioner, som medarbejderne har haft om tiden på institutionen, og om de burde have handlet anderledes,” siger han.
”Men de sidder jo og tænker over fortiden med nutidens briller. Mange af dem var helt unge piger, som kom ind på institutionen i starten af 1970’erne som plejere. Det har været en hård opgave, og de har ikke bare sådan kunnet nedbryde de gamle normer og traditioner. Alligevel er der rigtig mange, som stadig i dag har overvejelser omkring det,” fortæller Allan Skou Kristensen.
(Offentliggjort den 11. januar 2016)
