Er der mon teenagere, som tager magten i familien i Mali, Mexico, Mongoliet og Makedonien? Kæmper familier i andre dele af verden også med unge, der taber respekten for deres forældre, og med familier, der ikke kan finde ud af at kommunikere?
Det finder Margrethe Stenild og Berit Hellesøe fra Børnefamiliecenter Kløvergården i Hjørring ud af, når de deltager i AIEJI’s verdenskongres i begyndelsen af april. Her skal de også selv stå for en workshop, hvor de præsenterer deres arbejde med familier med udsatte teenagere.
Fakta:
AIEJI (International Association of Social Educators) er den internationale sammenslutning for socialpædagoger, som Benny Andersen, Socialpædagogernes formand er præsident for. AIEJI består af medlemsorganisationer og individuelle medlemmer fra det meste af verden. Arbejdet i AIEJI handler om at styrke og udvikle faget og skabe en fælles faglig identitet på tværs af grænser.
”Måske er det kun en problematik, som man kan genkende i Vesteuropæiske lande, men det kan også være, at vi bliver overraskede, og at de faktisk har de samme problemstillinger i familier i Sydamerika eller Asien,” siger Berit Hellesøe, der ligesom sin kollega Margrethe Stenild er socialpædagog og familiebehandler.
”Vores deltagelse i verdenskongressen giver os også mulighed for at få et nyt perspektiv på vores arbejde og vores egen kultur og forestillinger om, hvad et godt familieliv er. Det bliver bare rigtig spændende,” siger Margrethe Stenild.
Øvelser og refleksion
På verdenskongressen skal de to familiebehandlere præsentere et koncept, som de selv har udviklet til arbejdet med udsatte unge og deres familier. Forældrene mødes sammen med de unge til ugentlige sessions på Kløvergården.
”Vi har tænkt os at gennemføre en session på workshoppen, hvor vi kommer igennem nogle af de punkter, som vi også har på dagsordenen hver uge, når gruppen mødes,” siger Margrethe Stenild.
På møderne fortæller familierne, hvordan det er gået siden sidst. Derefter holder familiebehandlerne et oplæg, hvor gruppen kan få ny viden for eksempel om hjernen, kommunikation eller følelser. Derefter bliver dagens samarbejdsøvelse og dens formål præsenteret, og rollerne bliver fordelt. Efter øvelsen er der fælles refleksion, og til sidst bliver der formuleret en hjemmeopgave til næste gang.
”Derudover har vi Kvikke Kalle, som vi også har tænkt os at tage med til kongressen i Luxembourg. Kvikke Kalle er en bamse, som man som en konkret anerkendelse får med hjem på besøg i familien. Gangen efter giver man Kvikke Kalle videre til en anden, som har gjort et særligt indtryk på en på mødet,” siger Berit Hellesøe.
Fokus på fremtiden
De to familiebehandlere udviklede konceptet til ungegruppen, som tilbuddet hedder, fordi de oplevede, at de gentog sig selv, når de kørte rundt og rådgav familier, der havde negativ kommunikation og dårligt samspil i hjemmet.
”Samtidig var de unge ofte modvillige, eller de skred bare efter kort tid, når vi mødte op. De unge følte ikke noget ansvar for, at der skulle ske en forandring i familien,” siger Berit Hellesøe.
Fakta:
Familierne i Ungegruppen bliver henvist via socialforvaltningen, som har lavet en §50 undersøgelse for at fastslå, hvilken form for behandling familien har brug for.
Ungegruppen er målrettet unge på 12-18 år og deres familier – typisk består gruppen er 4-5 familier og gruppeforløbet varer 20-24 uger. Selvom familierne kan være meget forskellige, så har de nogle fælles problematikker. Det handler ofte om, at børnene har taget magten i familien og tabt respekten for deres forældre. Kommunikationen fungerer ikke i familien, og tit er den unge også holdt op med at tage i skole.
”Det særlige ved vores forløb er, at familierne skal sætte ord på, hvordan de gerne vil have det sammen i fremtiden. Vi fokuserer ikke på, hvad der er gået galt i familierne, vi anerkender deres følelser, men vi vil gerne parkere dem lidt og sige ok, det er sådan I har det nu, men hvor vil I gerne hen? Dermed får vi en klar målsætning for indsatsen,” siger Margrethe Stenild og fortsætter:
”Det er også en stor lettelse især for den unge som tit har fået rollen som problembærer i familien, at vi ikke skal snakke om alt det, der er gået galt.”
Opnår forandring i fællesskab
Fakta:
Børnefamiliecenter Kløvergården står for den samlede behandlingsindsats på børneområdet i Hjørring Kommune. Der er 53 ansatte, som er fordelt på tre grupper: Et team af familiebehandlere, et dagbehandlingstilbud med heldagsskole og familieskole samt et tværgående team af psykologer og terapeuter. Derudover har Kløvergården café til ensomme unge, psykologbehandling til børn, der har været udsat for overgreb, sorggrupper, grupper for børn af alkoholikere osv.
For nogle af familierne er det noget af en overvindelse at skulle deltage i gruppeforløbet. Men modvilje forvandles hurtigt til lettelse. Det er en befrielse at møde andre, der har nogle af de samme problemstillinger, og det er rart at kunne mærke, at man i fællesskab faktisk kan skabe forandring.
”Vi viser dem, at de gerne vil hinanden, og vi støtter dem i, at de kan og skal handle. De får nogle nye redskaber, så de kan tale bedre sammen og få færre konflikter. Vi bruger blandt andet tre hulahopringe, så vi kan synliggøre tre forskellige synsvinkler på en konflikt. Den første er en selv, den anden modparten i dialogen, og i tredje position står man udenfor og ser, hvad det er, der sker, forklarer Margrethe Stenild.
”Det fungerer rigtigt godt og er en øjenåbner både for den unge og forældrene,” siger Berit Hellesøe.
Ungegrupperne har nu kørt i tre og et halvt år, og erfaringerne er, at det er en succes:
”Det lykkes familierne at få en ordentlig tone og forhandle om tingene på en god måde, så de ikke behøver at komme her mere. Derudover begynder de faktisk at lave nogle rare ting sammen – både i familien og med andre, for ofte holder familierne i grupperne kontakten og ses privat,” siger Berit Hellesøe.
