Kommunernes økonomi er presset – skatten må ikke sættes op, men kommunerne skal yde det samme som altid. Og det er, ifølge Lars Skov Henriksen, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i frivilligt arbejde, en del af forklaringen på, at kommunerne er så begejstrede for frivillig arbejdskraft netop nu.
”Men mange har også en oprigtig interesse i at gøre tingene på en anderledes måde. Ligesom det spiller ind, at der bliver flere og flere ældre, og det derfor bliver sværere at rekruttere medarbejdere i fremtiden,” siger Lars Skov Henriksen.
Forstår bekymring
Selvom der endnu ikke har været eksempler på, at lønnet arbejdskraft er blevet erstattet af frivillige, kan han godt forstå, hvis socialpædagogerne kan blive bekymrede over udviklingen.
”Jeg kan godt forstå socialpædagogernes bekymring for, at kommunerne vil bruge frivillige som led i en besparelsesøvelse. Landet fattes jo penge,” siger han.
Lars Skov Henriksen tror dog, at kommunerne har nogle klare grænser for, hvad de vil bruge frivillige til. På det sociale område kan han godt forestille sig, at frivillige løser en række kan-opgaver, mens han har svært ved at forestille sig, at kommunerne bruger de frivillige til skal-opgaver.
”Hvis kommunerne skal lykkes med at bruge frivillige som en ekstra ressource, kræver det, at de har en tydelig politik på området, og at der bliver indgået nogle klare aftaler med det lokale foreningsliv,” siger han.
Vigtige organisationer
Mange kommuner vil gerne have deres egne frivillige tilknyttet, fordi de synes, at det er nemmere at håndtere, når de ikke skal gå igennem en frivillig forening, men ifølge Lars Skov Henriksen er det vigtigt, at kommunerne samarbejde med foreningerne:
”Når kommunerne indgår aftaler med egne frivillige og går uden om foreningerne, øger det risikoen for, at de frivillige bliver set på som billig arbejdskraft. Det er vigtigt, at de frivillige har en organisation i ryggen, som kan forhandle med kommunen om, hvad det er for nogle opgaver, som de frivillige skal udføre,” siger han.
