Nogle gange er stemningen på Kompasset som på en efterskole, andre gange er den meget letantændelig eller voldsom, og socialpædagogerne må hele tiden være flere skridt foran for at undgå, at mulige konflikter mellem de unge eksploderer, eller at frustrationer får frit løb.
”Som udgangspunkt er alle de unge, der er her, potentielt farlige. Derfor er vi hele tiden på dupperne og ser de små processer i gruppen, som kan antænde noget, og vi korrigerer i forhold til det, så det ikke udvikler sig,” siger Anne-Maj Seerup, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant på Kompasset.
Selvom personalegruppen arbejder systematisk med at forebygge vold og både har beredskabsplaner, en vejledning i forhold til magtanvendelser, udfylder hændelsesskemaer osv., så er det vigtigste våben mod volden deres socialpædagogiske faglighed.
”God socialpædagogik forebygger jo vold og trusler, og vi lykkes i høj grad med den socialpædagogiske faglighed. De unge får reel omsorg, opmærksomhed, lydhørhed, ordentlighed og professionalisme. Det gør, at de hurtigt opdager, at her er nogle voksne, som gerne vil dem, og som også kan og vil dem, når tingene bliver lidt svære. Det gør en kæmpe forskel, for mange af de unge er hidtil blevet mødt af store overarme og kæft trit og retning,” siger Tina Maria Larsen, der er forstander på Kompasset.
Ikke rettet mod personalet
Det er sjældent, at de unge går direkte efter personalet. Faktisk mener de ansatte, at det kun er sket tre gange, mens det typisk er i forbindelse med en magtanvendelse, hvor den unge forsøger at undvige eller komme fri, og personalet står i vejen, så de får et blåt mærke eller bliver rykket i håret.
I 2016 havde Kompasset 56 magtanvendelser, som regel handler episoderne om, at den unge er til skade for sig selv eller andre og føres til et andet opholdsrum.
”Medarbejderne er dygtige til at være på forkant og dygtige til at skabe kontakt til de unge, og derfor er det trods målgruppen meget lidt vold, der er rettet mod personalet. Det er mere uforudsigeligheden og den latente og potentielle vold, der kan være hård at være i, fordi der kan lure noget under overfladen hele tiden,” siger Tina Maria Larsen.
Det tætte samarbejde mellem leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant spiller også en vigtig rolle i forebyggelsen af vold på Kompasset. Den dynamiske trio har hele tiden fingeren på pulsen og stikker hovederne sammen, hvis de oplever, at noget kræver særligt opmærksomhed.
Overlap og udlap
Planlægningen af hver enkelt dag har stor indflydelse på risikoen for vold på Kompasset.
”Når vi møder ind og får en overlevering fra skolen og dagpædagogen, risikovurderer vi i forhold til det, som vi får at vide og planlægger resten af dagen i forhold til det. Det kan handle om en ung, der er oppe at køre, og som det er bedst at aktivere alene, så han bliver skærmet fra de andre, eller måske har der været noget mellem to af de unge, så vi skal sørge for, at de undgår hinanden resten af dagen,” siger socialpædagog og tillidsrepræsentant Line Wesselhøft.
Når der er sagt godnat til de unge, har medarbejderne også et fælles udlap, hvor de mødes og får snakket om, hvordan dagen er gået og både evaluerer i forhold til det faglige og i forhold til den personlige trivsel.
”Vi får reflekteret over vores praksis og talt om, hvad der gik godt og mindre godt. Hvis der har været en voldsom episode, får vi kigget hinanden i øjnene og sikret, at vores kolleger er ok, når de kører hjem. Hvis vi alligevel er i tvivl, ringer vi til den afdelingsleder, der er back-up, som så ringer vedkommende op,” siger Anne-Maj Seerup.
Ledere tæt på praksis
Kompassets tre afdelingsledere skiftes til at være back-up, så medarbejderne har nogle at ringe til 24 timer i døgnet. Det er fast procedure, at hvis der har været en magtanvendelse, skal man ringe til den afdelingsleder, der er back-up.
”Det er jo ikke noget, der sker hver eller hver anden dag. Men hvis vi har de helt voldsomme og kaotiske situationer, så er det enormt hjælpsomt, at man har en afdelingsleder, som man kan ringe til og sparre med,” siger Line Wesselhøft.
Hver af de tre afdelingsleder er også fast på arbejde en aften om ugen, fordi der er behov for en lidt tættere ledelse på Kompasset. Det betyder, at afdelingslederne kommer helt tæt på praksis og selv mærker stemningerne i huset og den potentielle vold.
”Vi er på arbejde i nogle af de mest håbløse situationer for børn og unge, og derfor er det vigtigt, at afdelingslederne også er tilstede og kan gå foran eller kan give en tæt feedback og sparring,” siger Tina Maria Larsen.
Hændelser registreres
Selvom personalet er gode til at planlægge dagen og afværger mange voldsomme episoder på grund af den gode og dynamiske planlægning, så kommer der alligevel ord og udbrud fra de unge, som umiddelbart kan lyde voldsomme.
”Vi korrigerer jo de unge gennem dagen, og så kommer de med udbrud, hvor de fx truer med at slå en ihjel. Det er selvfølgelig ikke i orden, men det ryger ikke nødvendigvis helt ind i sjælen på en. Det kommer meget an på den kontekst, som de siger tingene i,” siger Line Wesselhøft.
Men alle den slags episoder bliver registreret i et hændelsesskema, som Kompasset selv har været med til at udvikle, og som nu gælder i hele regionen.
”Med skemaet bliver det nemmere at opfange potentiel slidtage over tid. Måske synes man ikke, at den enkelte episode er særlig slem, men mange bække små, kan jo vokse sig til noget større. Derfor tager vi ansvar og holder hinanden oppe på, at den slags bliver registreret,” siger Anne-Maj Seerup.
Offentliggjort den 6. oktober 2017.
