Emner

Lokalmiljøet bakker op om døgncenter

Gennem åbenhed og samarbejde får socialpædagogerne på døgncenter Nibe skabt en unik rummelighed i lokalmiljøet for de unge, som bor på institutionen.

Det blev ikke ligefrem positivt modtaget af borgerne i Nibe, da de for godt 35 år siden hørte, at der skulle en døgninstitution for unge til byen.

”De havde mange forbehold og indkaldte til borgermøde, men vi havde ikke været her i lang tid, så ændrede det sig,” fortæller socialpædagog Anders Møller. Han blev ansat kort efter åbningen af institutionen, som har plads til seks unge og ligger midt i centrum i en helt almindelig villa.

Fakta:

Døgncenter Nibe er et socialpædagogisk døgnbehandlingstilbud til unge med psykiske, sociale og udviklingsmæssige problemer. Det ligger i Nibes centrum og har plads til seks unge i alderen 12-18 år.  

”Dengang lå købmanden, slagteren, tobakshandleren og isenkræmmeren lige rundt om hjørnet, og vi handlede der dagligt, ligesom vi brugte de lokale håndværkere. Nibe er en lille by, og vi var i berøring med mange mennesker hver dag, og så vendte stemningen hurtigt,” fortæller Anders Møller.

Naboerne fandt stille og roligt ud af, at det ikke var så slemt med den døgninstitution.

”De havde nok haft nogle helt vilde forestillinger om, at det var stiknarkomaner og mordere, der flyttede til byen, og så er vi egentlig bare et helt almindeligt hus på vejen som så mange andre,” siger socialpædagog Lene Buus Christensen.

Skaber rummelighed

De seneste ti år har døgncentrets målgruppe ændret sig meget og er blevet mere kompleks. De unge kan være helt ned til 12 år, når de bliver anbragt, de har været udsat for voldsomme omsorgssvigt, har opmærksomhedsforstyrrelser og har måske også et eksperimenterende misbrug.

”Derfor er vi også nødt til at gøre en ekstra indsats og hele tiden være bevidste om at skabe rummelighed i lokalsamfundet for de unge. Vi kan ikke bare læne os tilbage og leve af den goodwill, som vi har i byen. Vi er konstant opmærksomme på, at vi skal ind og kompensere for de unge og dyrke det gode samarbejde med skolen, idrætsforeningerne og virksomhederne,” siger Anna Plovbøl Pedersen, der er leder af døgncentret i Nibe.

Medarbejderne i døgncentret møder omverden i Nibe med anerkendelse, og så tænker de hele tiden ressourceorienteret og dyrker relationerne. De stikker lige hovedet over hækken og snakker med naboen, og hvis der er en, der klager over høj musik, så går en medarbejder over og tager en snak om det.

”Vi glatter ikke ud eller lader som ingenting, men forsøger at forklare, hvad vi er for et sted, og hvordan vi arbejder med de unge. Jeg har fx været oppe og fortælle Rotary-klubben om døgncentret, og nogle af erhvervsfolkene havde nok en forestilling om, at det var nogle skidt fyre, som boede her. Men jeg fortalte dem lidt generelt om, hvad de unge kommer fra, hvad det er for nogle problematikker, som de har, og hvordan vi arbejder med det. Det var tydeligt, at det skabte en ny forståelse,” siger Anna Plovbøl Pedersen.

Bidrager til fællesskabet

For mange af de unge har det måske ikke tidligere været muligt at invitere venner med hjem, at være med i en idrætsforening eller byde ind med noget til fællesskabet. Det ændrer sig, når de kommer til døgncentret.

”Vi har altid haft et godt samarbejde med fodboldklubben og de andre idrætsforeninger, og vi har taget et bevidst valg om at sætte ressourcer af til at støtte de unge i ’det normale’. Det vil sige, at vi som regel sender en medarbejder med op til fodboldtræning, at vi kører spillerne til kampe, tager med på ture osv.,” siger Anna Plovbøl Pedersen.

Lene Buus Christensen supplerer:

”Vi er bevidste om, at vores unge nogen gange fylder lidt mere end andre unge, og at vi skal gøre en indsats for at hjælpe, så det bliver så problemfrit som muligt, og så foreningerne oplever, at vi tager vores ansvar og ikke bare sender en ung afsted alene og så krydser fingre for, at træneren kan stå med den opgave.”

Åbenhed baner vejen

Når en af de unge får en ny ven, må de meget gerne invitere dem med hjem i villaen på Kildegade, og socialpædagogerne sørger også for nogle gange at byde forældrene inden for til en kop kaffe:

”Vi er meget åbne, men selvfølgelig ikke sådan, at vi inviterer folk ind at se vores unge. Men hos forældrene skaber det en god ro ved at have deres unge på besøg her, hvis de selv lige har mødt os. Efterfølgende siger de tit, at her slet ikke er, som de havde forestillet sig, fordi her er så hjemligt,” siger Lene Buus Christensen.

Samarbejdet til skolen er også helt tæt og med til at skabe rummelighed for de unge fra døgncentret. Leder Anna Plovbøl Pedersen mødes hver tredje måned med skoleleder, lærere og PPR for at følge op på de unge, som går på den lokale folkeskole.

”Og hvis der opstår et rygte om en af vores unge, eller der sker noget i byen, som nogle forældre snakker om, så ringer skolelederen, og vi mødes til en snak og laver en plan for, hvad vi kan gøre. Derfor vokser problemerne sig aldrig rigtig store,” siger Anna Plovbøl Pedersen.

Lokale virksomheder bakker op

Indimellem trænger de unge til en pause fra skolen eller også er de ikke skoleparate, og så bakker Nibes butikker og værksteder op med en praktikplads.

”Virksomhederne er meget hjælpsomme og rummelige. Det er en kultur, som blev skabt for mange år siden, og som vi dyrker og vedligeholder. Vi går ind for at bruge de lokale butikker og håndværkere, både fordi det er rart, at det er de samme, som kommer i huset, men også fordi det skaber relationer,” siger Lene Buus Christensen.

Som regel er det socialpædagogerne i døgncentret, der tager kontakt til virksomhederne for at forberede dem bedst muligt, når de skal have en ung i praktik.

”Vi giver dem nogle guidelines og fortæller lidt i generelle vendinger om den unge, så vi ikke marginalisere den unge fra starten, men alligevel forbereder praktikstedet på at møde den unge. Det kan betyde alverden for, om forløbet går godt,” siger Anna Plovbøl Pedersen.

Nogen gange stopper en praktik før tid, og så sørger medarbejderne også for at komme forbi virksomheden og afslutte forløbet på en ordentlig måde.

”Den personlige kontakt både i opstarten og afslutningen af et praktikophold er utrolig vigtig. Det skal være så ordentlig som muligt, så vi også kan komme tilbage en anden gang,” siger Anders Møller.

Offentliggjort den 6. november 2017

Info

Har du en god historie?

Send mail

Nyhedsbrev

Tilmeld