Arbejdsmiljø står højt på Socialpædagogernes dagsorden – det gælder også i Socialpædagogerne Nordjylland, som holdte generalforsamling sidst i september – og i den forbindelse havde inviteret Pia Ryom, ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital, til at holde oplæg.
Pia Ryom møder socialpædagogerne gennem sit arbejde på Arbejdsmedicinsk Klinik, men hun har også læst de forskellige undersøgelser, der de seneste år er blevet lavet om socialpædagogernes arbejdsmiljø:
”Jeg kunne finde i hvert fald tre arbejdsmiljøundersøgelser, som I havde fået lavet, og så er det jeg med Karl Marx’ ord må spørge jer: Hvornår holder I op med at fortolke verden, og hvornår går i over til at ændre den?”
Sådan lagde Pia Ryom ud, for hun undrede sig over, hvor mange enslydende arbejdsmiljøundersøgelser, der egentlig skal til, før socialpædagogerne skrider til handling.
”Undersøgelserne viser det samme – det handler om vold, mobning, for stor arbejdsmængde, stress, fravær og uklare roller. I ved jo godt, hvad der er galt, så der er ingen grund til at blive ved med at undersøge det,” sagde Pia Ryom.
I skal være solidariske
Hun oplever, at det dårlige arbejdsmiljø ofte handler om en følelse af at få knive i ryggen og ikke få opbakning fra sine kolleger.
”Det bedste I kan gøre for at få et godt arbejdsmiljø er at holde sammen og få jeres arbejdsgrupper til at fungere. Vi er hinanden psykiske arbejdsmiljø, og vi skal selv være med til at ændre det. I skal dyrke fællesskabet og fokusere på det, som I kan gøre noget ved. Hvis bare I er enige og står sammen, kan I stort set få det, som I vil have det på rigtig mange områder,” sagde hun.
Pia Ryom mener, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø ofte opstår, når man føler sig utryg, fordi man fx ikke oplever solidaritet på arbejdspladsen.
”I burde tale mere om fællesskab og solidaritet. Solidaritet handler om, at man kan udsætte sine egen behov og kan rumme at andre får goder, som man måske først selv får på sigt – sådan er det jo at være del af et større fællesskab,” sagde hun.
Ok med skepsis
Samtidig er det slet ikke befordrende for et godt arbejdsmiljø, hvis man ikke kan se en mening med de dispositioner og ændringer, som sker på ens arbejdsplads. Men så er det ifølge Pia Ryom meget vigtigt, at man siger fra.
”Indimellem lægger arbejdsgiverne en noget limbo-agtig kurs, og så er det vigtigt, at I ikke er bange for at blive set på som modstandere af forandringer. I skal sige de her ting højt, og I skal repræsentere den sunde skepsis. Man kan ikke få bedre forhold, hvis man ikke kræver det,” sagde hun og fortsatte:
”Kræv af arbejdsgiverne at de lægger en tydelig kurs og skaber mening. I skal kræve nogle ordentlige begrundelser for forandringerne, ellers mister I også orienteringen og bliver udbrændte.”
Og netop udbrændt, mener Pia Ryom, at der er en stor risiko for at blive i et fag som det socialpædagogiske. Derfor opfordrede hun forsamlingen til at begynde at tænke i nye baner:
”Socialpædagoger har en høj faglighed og en høj etik, men I har en latterlig egenomsorg. Hvis I skal blive ved med at holde til jeres arbejde, så bliver I nødt til at tænke nyt. Nogle af de jobs, som I har, burde I ikke have i mere end syv år. Derefter skulle det være muligt med noget rotation, og så kunne I måske komme tilbage senere. Det slider på empatien og ens pædagogiske redskaber at have jeres arbejde. Tag et semester væk og prøv noget andet. I burde overveje, hvordan I kan skabe mere rotation på arbejdspladserne,” lød hendes råd til Socialpædagogerne i Nordjylland.
Offentliggjort den 9. oktober 2014
