”Jeg har fået modet tilbage.”
Sådan siger Linda Jacobsen, der har deltaget i et jobrotationsprojekt, hvor hun blev ansat som vikar i Fagcenter for Autisme og ADHD ved Aalborg Kommune.
Den 47-årige socialpædagog var ellers ved at blive nedtrykt og havde svært ved at se en vej ud af ledigheden, da hun pludselig blev kontaktet om jobrotationsprojektet.
”Jeg har aldrig tidligere været arbejdsløs, så det kom bag på mig, at jeg følte sådan. Jeg tænkte, at der nok ikke var brug for mig, og jeg syntes, at det blev sværere og sværere at søge jobs og bruge mine kontakter. Derfor kom tilbuddet om et vikariat på det helt rigtige tidspunkt,” siger Linda Jacobsen.
Sammen med en række andre ledige blev hun tilbudt et vikariat, mens de fastansatte var på efteruddannelse.
Et fagligt løft
Men det var ikke kun udsigten til et halvt års vikariat, der glædede Linda Jacobsen. Hun var også rigtig glad for, at jobrotationsprojektet indeholdte tilbuddet om seks ugers uddannelse hos UCN:
”Jeg fik dermed også mulighed for at forbedre mine kompetencer, og det gjorde mig rigtig godt at få noget faglighed. Jeg gjorde rigtig meget ud af uddannelsen, og jeg fik 12 – det har jeg aldrig prøvet før,” griner hun.
”Det gav mig troen på mig selv tilbage.”
Fantastisk modtagelse
Tidligere har Linda Jacobsen blandt andet arbejdet inden for hjerneskadeområdet, så autismeområdet var nyt for hende, men det behøvede hun ikke at blive bekymret over. Efter uddannelsen på UCN, var hun nemlig i fire ugers praktik i Fagcenter for Autisme og ADHD Adhd, inden hun skulle i gang med selve vikarjobbet.
”Jeg blev fantastisk godt modtaget, og det var rigtig godt, at vi var i praktik, inden vi gik i gang med selve vikariatet. Det gav mig mulighed for at sætte mig ordentlig ind i området, læse børnenes handleplaner og dykke ned i faglitteratur om autisme,” siger hun.
Mere end et job
Da projektet sluttede, blev Linda Jacobsen tilbudt et vikariat på tre måneder hos Fagcenter for Autisme og ADHD, men derefter var det slut.
”Jeg blev da ked af, at projektet ikke endte med et fast job for mit vedkommende. Men da jeg var kommet mig over det, kunne jeg godt se, at projektet havde givet mig så meget andet,” siger hun og fortsætter:
”Nu tror jeg på, at jeg godt kan bruges nogle steder. Det hjalp mig at snakke med andre i samme situation, så jeg fik øjnene op for, at det ikke er mig, der er noget galt med, men at der simpelthen er mangel på arbejde. Jeg fik mod på at kontakte mit gamle netværk af kontakter igen, og det har givet pote. I dag er jeg vikar i en stilling, hvor jeg arbejder med døvblinde og hørehæmmede,” siger hun.
