Halvdelen af de socialpædagoger, der har ytret sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads, har oplevet, at det fik negative konsekvenser, at de ytrede sig. Det viser en ny undersøgelse af socialpædagogers ytringsfrihed, som Socialpædagogerne Nordjylland har gennemført.
Fakta:
Læs hele Socialpædagogerne Nordjyllands undersøgelse af medlemmernes ytringsfrihed her
”Det er dybt bekymrende og en hån imod demokratiet, at man ikke kan tale om kritiske forhold på sin arbejdsplads uden, at det får negative konsekvenser,” siger Peter Kristensen, der er formand for Socialpædagogerne Nordjylland.
Han og resten af kredsbestyrelsen i Nordjylland igangsatte undersøgelsen, fordi de nogen gange hørte om medlemmer, der blev indkaldt til samtale hos ledelsen, hvis de havde ytret sig om noget, som de syntes var kritisabelt på arbejdspladsen. Nogle medlemmer fortalte endda, at de havde været til adfærdskorrigerende samtaler.
”Sådan nogle ting er jo trælse at høre, og derfor ville vi gerne finde ud af, hvordan det rent faktisk ser ud med socialpædagogernes ytringsfrihed,” siger Peter Kristensen.
Mange negative konsekvenser
Langt de fleste af de socialpædagoger, der aktivt har reageret på kritisable forhold ved fx at tage forholdene op med kolleger, ledere, fagforening eller pressen, oplevede, at det fik negative konsekvenser, at de brugte deres ytringsfrihed.
27 pct. oplevede, at det udelukkende fik negative konsekvenser, mens 26 pct. oplevede, at det både fik negative og positive konsekvenser.
”Der er klart et problem, når det får negative konsekvenser for mere end halvdelen af dem, der har ytret sig om kritisable forhold,” siger Peter Kristensen.
Socialpædagogerne oplever især, at konsekvensen ved at ytre sig bliver, at det psykiske arbejdsmiljø forringes (54 pct.), og forholdet til lederen bliver dårligt (45 pct.). 26 pct. blev indkaldt til en tjenstlig samtale, og 26 pct. fik at vide, at de måtte gå på kompromis med deres faglighed. 19 pct. fik et dårligere forhold til deres kolleger, og 19 pct. oplevede, at deres arbejdsforhold blev dårligere, da de havde ytret sig. 16 pct. blev opsagt efter, at de havde ytret sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, 6 pct. fik en advarsel, og 5 pct. fik at vide, at de ikke måtte udtale sig fremover.
”Det er helt vanvittigt, for enhver burde da være glad for, at medarbejderne siger det højt, hvis de oplever, at der er ting, som ikke er i orden på arbejdspladsen. Hvis vi ikke kan rumme det, så er det jo hele demokratiet, som vi sætter på spil,” siger Peter Kristensen.
Han mener, at det er særligt problematisk, at socialpædagoger ikke kan ytre sig frit, hvis de oplever problematiske forhold på arbejdspladsen.
”I forhold til mange andre faggrupper har vi en særlig forpligtelse til at bruge vores ytringsfrihed, fordi man som socialpædagog arbejder for og med udsatte borgere, som ofte kan have svært ved selv at gøre offentligheden opmærksom på kritisable forhold,” siger Peter Kristensen.
Hovedparten ytrer sig
Undersøgelsen er blevet gennemført blandt medlemmerne af Socialpædagogerne Nordjyllands medlemspanel og bygger på besvarelser fra 507 medlemmer.
58 pct. af socialpædagogerne i undersøgelsen har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som de mener, at offentligheden burde kende til. De kritisable forhold handler oftest om dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø eller dårlig ledelse.
Langt hovedparten af de socialpædagoger, som oplever kritisable forhold på arbejdspladsen, vælger at ytre sig. Det er kun 5 pct., som ikke siger noget til nogen. Oftest bliver problemerne taget op med kollegerne (69 pct.), mens 54 pct. taler med ledelsen om det, 37 pct. inddrager deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, og kun 3 pct. har bragt de kritisable forhold op i pressen, på de sociale medier eller lignende.
”Det er godt, at 37 pct. tager de kritisable forhold op med deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, men tallet måtte gerne være endnu højere. Vi kan kun handle, hvis vi hører om det. Derfor er det vigtigt, at vi som organisation får talt om, hvordan vi kan agere, så endnu flere vælger at tage de kritisable forhold op med os,” siger Peter Kristensen.
Også positive konsekvenser
De nordjyske socialpædagoger oplever ikke kun, at det har negative konsekvenser, når de bruger deres ytringsfrihed. 5 pct. af de socialpædagoger, som har ytret sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads, har udelukkende oplevet positive konsekvenser, mens 26 pct. har oplevet både negative og positive konsekvenser.
”De positive konsekvenser handler først og fremmest om, at det giver en god fornemmelse at handle i overensstemmelse med sine værdier og faglighed, og det kan også betyde, at forholdene på arbejdspladsen bliver bedre. I hvert fald er det vigtigt for ens faglige integritet, at man får sagt fra, når det er nødvendigt,” siger Peter Kristensen.
Kredsbestyrelsen vil nu lægge en strategi for, hvordan den vil arbejde videre med undersøgelsens resultater.
”Det er vigtigt, at vi sammen med tillidsrepræsentanterne sætter ytringsfrihed på dagsordenen ude på arbejdspladserne og i MED-udvalgene, og at vi får drøftet, hvordan vi kan sikre, at medarbejderne trygt kan bruge deres ytringsfrihed,” siger Peter Kristensen.
Derudover mener han, at kredskontoret skal rejse problemet over for de kommunale og regionale politikere og have en dialog om, hvad der kan gøres for at sikre medarbejdernes ytringsfrihed.
”Det er i alles interesse, at vi kan ytre os frit, for det er betingelsen for, at vi kan udvikle tilbuddene og blive bedre,” siger Peter Kristensen.
(Offentliggjort den 3. januar 2018)
