Socialpædagoger er i stigende grad begyndt at finde arbejde på landets plejehjem. Her har arbejdsgiverne fået øjnene op for, at socialpædagoger også kan noget ganske særligt, når det handler om ældre borgere.
Et af de plejehjem, som har åbnet døren for indtil videre tre socialpædagoger, er Vestergården i Thisted. Ud over at fungere som almindeligt plejehjem har Vestergården også en afdeling for ældre med psykiske lidelser og fire lejligheder til borgere med senhjerneskader. Det er de to sidstnævnte grupper, som de tre socialpædagoger er ansat til at arbejde med.
”Ansættelsen af socialpædagoger har resulteret i, at ældrepædagogikken generelt er blomstret op blandt alle faggrupperne på plejehjemmet. Socialpædagogerne har hjulet os til at få helt nye synsvinkler på det enkelte menneske,” siger områdeleder Tina Severinsen, Thisted Kommune.
De andre faggrupper på Vestergården kan se, at socialpædagogernes tilgang har en helt anden og positiv effekt på beboerne. Derfor spørger social- og sundhedsassistenterne og sygeplejerskerne på Vestergården ofte socialpædagogerne til råds. Resultatet er, at plejehjemmet generelt både har optimeret det faglige niveau og serviceniveauet gennem et godt tværfagligt samarbejde. Livskvaliteten blandt beboerne er blevet forøget, og beboerne med senhjerneskade har fået et meget højt funktionsniveau, og de udvikler hele tiden deres sproglige og sociale kompetencer.
”Socialpædagogerne fokuserer på beboernes ressourcer og det raske menneske, mens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er uddannet til at have fokus på det syge menneske,” siger Tina Severinsen.
Højere kvalitet
Medarbejderne på Vestergården har hvert deres kompetenceområde, men der er også mange opgaver, som er ens. Det vil sige, at alle medarbejdere f.eks. kan have personlig hygiejne og praktisk hjælp som arbejdsområde
”Men vi kan se, at socialpædagogernes observationer og tilgang til de opgaver er anderledes. Socialpædagogerne har indsigt i det enkelte menneske og dets ressourcer. De ved, hvordan de kan føre dem videre og guide dem. Samtidig er socialpædagoger utroligt etisk bevidste i deres arbejde, og de møder beboerne med respekt. De ser, at selvom du er syg, så kan du sagtens hjælpes til at opnå kvalitet i hverdagen,” siger Tina Severinsen.
Og for Vestergården er det en gevinst, at der kommer så mange forskellige faglige synsvinkler på beboerne som muligt. Det sikrer, at medarbejderne kommer hele vejen omkring hver enkelt beboer og giver en bedre relation til hver enkelt. Thisted Kommunes Ældreafdeling har derfor også valgt at synliggøre de enkelte faggruppers kompetencer i en særlig profil, og derfor er der også netop formuleret en profil for socialpædagogerne i afdelingen.
”Hvad, det præcist er, at socialpædagogerne kan, er meget uhåndgribeligt. Og socialpædagoger har også svært ved selv at sætte ord på det. Derfor har det været vigtigt og spændende at formulere en pædagogisk profil for socialpædagogernes arbejde i afdelingen. Det er vigtigt, at vi synliggør socialpædagogernes kompetencer, så vi kan udnytte dem bedst muligt,” siger Tina Severinsen.
Vi tænker anderledes
Anni Miller blev for tre år siden ansat som den første socialpædagog på plejehjemmet Vestergården i Thisted. Hun mærker, at hendes anderledes tilgang til beboerne har en positiv effekt.
Inden Anni Miller gik i gang med uddannelsen til pædagog, arbejdede hun på et plejehjem. Og hun var helt enig, da hun under sin uddannelse til pædagog i 1990’erne, hørte, at plejehjemmene burde blive en fremtidig arbejdsplads for pædagoger.
”Jeg havde set nogle triste ting, da jeg arbejdede på plejehjem – f.eks. ældre, der blev placeret på en bækkenstol, imens de spiste osv. Derfor tænkte jeg, at det bare var det helt rigtige, hvis socialpædagoger fik arbejde på plejehjem, for så ville den slags ikke finde sted,” siger Anni Miller.
Men det var først for tre år siden, at et plejehjem i hendes lokalområde specifikt søgte efter en pædagog. Tidligere har Anni Miller været leder af en børnehave og arbejdet inden for psykiatrien. Nu arbejder hun på Vestergården i afdelingen for senhjerneskadede.
En doven pædagog
Anni Miller oplever, at hendes faggruppe kan tilføre plejehjemmet noget nyt. Socialpædagoger tænker anderledes og har en anden faglig indsigt, fortæller hun. Men lige i første omgang blev det ikke så godt modtaget.
”I begyndelsen blev jeg ret upopulær blandt kollegerne, hvis jeg ikke hældte vand op til den hjerneskadede, men bare satte kanden foran vedkommende og ventede på, at han gjorde det selv. Så var jeg hende den dovne pædagog,” griner Anni Miller og forklarer:
”Nogle af de senhjerneskadede sad bare passivt hen og kom ikke ud. De blev madet, fik tørret mund osv. Ingen af medarbejderne vidste noget om neuropædagogik, og at mennesker med en skade i frontallapperne ofte har en forlænget latenstid, som man lige skal tage hensyn til, for de kan faktisk meget selv.”
Men hendes tilgang til beboerne gav positive resultater:
”Der er sket en kæmpe udvikling med de senhjerneskadede beboere, og i dag kommer de ud, deltager i malerkurser osv. De har brug for struktur og konstant fokus på nye udviklingsmuligheder, for ellers risikerer man, at de bare falder hen,” siger Anni Miller.
I dag oplever hun, at den socialpædagogiske tilgang har smittet af på kollegerne.
”Vi er accepterede blandt vores kolleger, og de spørger og lytter til os. Vores viden og tilgang bliver også brugt på de almindelige ældre – jeg har f.eks. været heldig med at få nogle af de ældre ud, som ellers ikke ville nogen steder, men helst lå på sofaen dagen lang. Alle medarbejdere er nu blevet undervist i ældrepædagogik, og der bliver virkelig bakket op omkring arbejdet med fokuspunkter,” siger hun.
