Begge parter stod frem og var enige om, at det var en meget stram aftale, men lavet under fælles forståelse for at økonomien i Danmark er trængt, og det ikke var muligt at finde flere penge. Man må tænke sit, når man ser, hvad der ellers sker.
Kort forinden havde man sagt ja til at bruge 18 mia. kr. mere til militæret. Dagen efter økonomiaftalen mellem regeringen og KL, blev SAS eftergivet en gæld på 4,5 mia. kr. samt lovning på, at staten fremadrettet ville købe langt flere aktier i SAS, fem patruljeskibe til 5 mia. kr., og 1 mia. kr. ekstra til F 16-fly blev der også råd til.
Her den 25. juni blev der så lavet aftale om økonomisk kompensation til danskere på grund af de stigende priser – samlet udgift 3,1 mia. kr.
Hvad man mener om de enkelte investeringer, må man selv vurdere, men at der ikke findes økonomisk råderum, den holder ikke.
Det ville være mere klædeligt, hvis politikerne tydeligt meldte ud, at der er områder, man ønsker at prioritere frem for de mest udsatte borgere indenfor det specialiserede sociale område. Det kunne man forholde sig til bedre end det usagte, men som vi ser ske år for år under skiftende regeringer og Socialministre.
Vi er et rigt land, der er forsat råd til velfærd for alle, men der er en trend, som ligner en socialpolitik rettet mod de områder, som favner flest. Jeg finder det stødende, at man på denne måde snakker sig uden om, at man ikke ønsker at prioritere bestemte grupper. Og at man i næste omgang sagtens kan finde ekstra midler til alt mulig andet.
Det er, som det er, og vi får en stor opgave med at forhindre nedskæringer på området, når budget 2023 skal laves, for kommunerne har færre penge at arbejde med. Men vi skal også erindre dem om, at de selv er aftalepart til en dårlig økonomi aftale, så de kan ikke rende fra ansvaret.
Og der er udfordringer på det specialiserede sociale område. Borgernes muligheder for at udfolde et liv på egne præmisser er blevet ringere. Personalet har ikke tid og rum til at yde den nødvendige støtte, for al for megen tid beslaglægges til andre opgaver. Det er frustrerende, for vi ved, at livskvalitet er det vigtigste for trivsel, og livskvalitet opstår ikke med registreringer og beskrivelser, men ved kontakt med andre mennesker.
Der skal være trygge rammer, at man får lov at forfølge sine ønsker og drømme, og at man indgår i sociale relationer. Og okay, dokumentation er nødvendig, men skal altid måles på, om det kommer borgeren direkte til gavn, for sker det på bekostning af tilbuddet til borgeren, så er man gået galt i byen. Det ved socialpædagoger, det er det, de er uddannede og rigtig dygtige til, blot de får friheden til at udfolde det sammen med borgerne.
Så selv om regeringen og KL så tydeligt ikke prioriterer området, og der nok er for megen fokus på dokumentation og registreringer, så glemmer socialpædagoger ikke, hvad kerneopgaven er. Det er først og fremmest fokus på borgeren og deres behov, for et værdigt liv på egne præmisser.
Nogle kampe skal vi tage på de bonede gulve, hvor mange skal erindres om ikke at svigte. Andre kampe skal tages rundt om i forvaltningerne, så arbejdspladserne får mere frihed.
Og på arbejdspladserne skal socialpædagoger holde fast i, at det man arbejder med er tilbud efter serviceloven – ikke sundhedsloven – og at det handler om at samarbejde med borgerne om, at de får lov at leve en tilværelse på egne præmisser.
Som et medlem skrev i forbindelse med en medlemsundersøgelse. ”Borgernes liv er meget veldokumenteret – men tømt for oplevelser”. Det er ikke det, vi vil, med den socialpædagogiske indsats i fremtiden. Uagtet at rammerne forringes, så skal vi som faggruppe holde fokus på kerneopgaven med borgerne, med fokus på det mulige, så man ikke bliver slidt ned som medarbejder, og så gøre opmærksom på det, hvis borgernes rettigheder krænkes.
Så selv om noget går imod ordentlige vilkår og betingelser, så må vi holde fast i de muligheder, der er, og så arbejde på at skabe bedre betingelser.
I ønskes alle en dejlig sommer.
Peter H S Kristensen
Kredsformand i Socialpædagogerne Nordjylland
(Offentliggjort den 8. juli 2022)
