Vold og drab på medarbejdere på socialpædagogiske arbejdspladser ryster helt naturligt socialpædagoger rundt om i landet – og socialpædagogerne på Koktvedstien i Frederikshavn. Her bor 15 borgere med komplekse behov, som ikke kan rummes i andre eksisterende tilbud, og som har brug for individuelle, socialpædagogiske forløb. Det er borgere, som godt kan være udadreagererende, når de stilles overfor krav eller forandringer.
”Jeg bliver forfærdelig rystet, når jeg hører om, at socialpædagoger er blevet dræbt på deres arbejde. Men det er ikke en frygt, som vi har her på Koktvedstien, siger socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant Peter Bro.
Socialpædagog Trine Kristensen tror, at episoderne med drab og vold handler om manglende ressourcer, og travlhed kan netop betyde, at værdifuld viden om beboerne går tabt.
”Vi har investeret meget tid i, hvad vi kan gøre med vores pædagogiske tilgang for at forebygge vold og udadreagerende adfærd. Vi har en meget stor viden om beboerne, og vi har sat i system, hvordan vi deler den viden,” siger socialpædagog Trine Kristensen.
Leder af Koktvedstien, Anne Mette Drustrup, synes nu, at de seneste drab på socialpædagogiske arbejdspladser, har været lidt af et ”wake-up call” for hende.
”Jeg tænker lige en ekstra gang over, om vi nu har det beredskab, som vi skal, og drabssagerne er med til øge vores fokus på, hvordan vi kan forebygge vold,” siger hun.
Når noget er galt
Forudsigelighed, tryghed, struktur, ro og rutiner er med til at forebygge vold på medarbejderne på Koktvedstien. Socialpædagogerne har dertil et meget stort fokus på, at det hele begynder med deres egen pædagogiske tilgang.
”Vi kan reducere volden med vores pædagogiske tilgang. Hvis beboerne bruger vold som kommunikationsform, er det udtryk for, at de reagerer på noget, som vi gør forkert. Vold er ikke en bevidst handling fra beboernes side. Det er udtryk for, at noget ikke fungerer – og så er det vores opgave at finde ud af, hvorfor og hvad det er,” siger Anne Mette Drustrup.
Derfor arbejder socialpædagogerne også med den anerkendende tilgang, beboerne skal ikke unødigt presses eller stilles overfor krav, som de ikke magter og derfor vil reagerer voldsomt på.
”Vi anerkender borgernes betingelser og forsøger kun at ændre bitte små ting hen ad vejen. Vi arbejder meget med deres selvbestemmelse og aflæser hele tiden deres signaler, så vi kan være på forkant med situationen,” siger Peter Bro.
Det kan handle om, at der skal ske et sceneskifte, at en anden medarbejder skal tage over, at beboeren skal afledes eller måske skal medarbejderen bare flytte sig et par skridt for at afværge en udadreagerende adfærd.
Vi passer på hinanden
”Samtidig har vi en kultur, hvor det er legalt og ok, at man indimellem kan synes, at det er svært, og hvor man kan vende det med kollegerne. Vi hjælper også hinanden, så vi lige kan trække os lidt, hvis vi synes, at noget spidser til. Samtidig har vi stor glæde af det tværfaglige samarbejde, der er her, for andre faggrupper har måske en anden indgangsvinkel, som vi kan lære af,” siger Trine Kristensen.
Medarbejderne er meget opmærksomme på hinanden, de passer på hinanden og sørger for at få talt eventuelle voldelige episoder godt igennem med hinanden, fortæller de.
”Det er vigtigt, at vi ikke skjuler volden. Selv et skub bliver noteret, og vi opfordrer hinanden til at indberette vold som en arbejdsskade, ligesom vi kan vælge at snakke episoden igennem med en psykolog,” siger Trine Kristensen.
Det er dog aldrig sket, at en beboer er blevet politianmeldt for vold mod en medarbejder.
”Der har heldigvis ikke været voldelige episoder, som har haft en karakter, hvor det burde politianmeldes,” siger Peter Bro.
