Vi hører ofte en underlig diskussion om forholdet mellem fuldtidsansatte og deltidsansatte.
På den ene side lever vi i et samfund, hvor alle er enige om, at vi har en udfordring med fremtidige ressourcer, når det handler om at være nok mennesker på arbejdsmarkedet. Det har påvirket den måde efterløn og pension er blevet forringet på, så vi kan være klar til fremtiden.
På den anden side er der masser af ansatte, som er på deltid – ikke mindst indenfor de traditionelle kvindefag, hvor pædagogik, pleje og omsorg er centrale begreber. Indenfor nogle fag er der helt op mod 80% deltidsansatte. Helt så grelt er det ikke for det socialpædagogiske arbejdsområde, men når vi ser på jobopslag og praksis, så tyder det på, at arbejdsgivere ønsker flere på deltid.
Hvordan de to forskellige scenarier skal give mening, må vi lade stå hen i det uvisse, men i vores perspektiv giver det slet ikke mening. På det overordnede plan er organisationer, regering og arbejdsgiverorganisationerne enige om, at flere skal på fuldtid, men det halter noget i det udførende led. Uanset hvilket jobmarked man arbejder indenfor, så skal det være baseret på, at man kan have fuldtidsarbejde, hvis man ønsker det, og vel at mærke et fuldtidsarbejde som ansatte kan holde til at være i. Det må være udgangspunktet.
Kunne arbejdsgivere og vi finde sammen i denne tænkning, så kan vi tage fat på de reelle udfordringer – nemlig hvordan dagligdagen tilrettelægges, så det er muligt. Vi hører mange myter om vanskelighederne ved fuldtidsansatte: man kan ikke få arbejdstidsplaner til at hænge sammen, ansatte kan ikke holde til fuld tid, det vil betyde dårlige vilkår for de ansatte, hvis alle er på fuld tid osv.
Man kan vælge at gøre tænkte barrierer til virkelighed, men man kan også vælge at sige, at det finder vi ud af. Der er arbejdspladser, som stort set kun har fuldtidsansatte, og ansatte som kan holde til det, og hvor der er plads til individuelle ønsker i planlægningen. Vi hører også fra ansatte, som kommer fra deltid til fuld tid, at der bliver bedre tid til det nære borgerarbejde, fordi de timer som tilføres ens ansættelse, ikke nødvendigvis er til flere møder og dokumentationsopgaver, men bruges på det man allerhelst vil – arbejdet direkte og konkret med borgerne i tilbuddet.
Grundlæggende tror vi på, at der er en fælles interesse mellem os og arbejdsgiverne til at arbejde med problemstillingen, og at vi sammen kan finde konstruktive løsninger, hvor medarbejdere kun er på deltid, fordi den enkelte selv ønsker det. Udgangspunktet må og skal være, at man kan sikre ansatte fuldtidsarbejde.
(Offentliggjort den 6. januar 2021)
